Jeg vil lige indlede med at understrege, at resultater fra befolkningsundersøgelser i sig selv ikke kan benyttes til at knytte årsagssammenhænge. Men sammen med andre data kan de give et fornuftigt fingerpeg om hvilke adfærsmæssige justeringer, der kan føre til et sundere liv.
For nylig blev jeg dirigeret til et interssant studie, der er udgivet det videnskabelige tidsskrift Neurology: High- and Low-Fat Diary Consumption and Long-Term Risk of Dementia.
I studiet kiggede forskerne på registerdata fra The Malmö Diet and Cancer Cohort (MDC), hvor oplysninger om spisevaner oa. for over 27.000 deltagere blev analyseret for at finde ud af om indtag af mælkeprodukter kunne korreleres til udvikling af demens over tid, en periode på omkring 25 år.
Hovedresultatet var, at der var en signifikant reduktion i risikoen for at udvikle demens ved indtag af ost med højt fedtindhold (over 50 gram ost pr dag). En note er dog, at for personer, der bærer APOE ε4 genvarianten, som øger risikoen for udvikling af Alzheimers, sås ikke en signifikant effekt.
Der sås også en tilsvarende sammenhæng for personer, der havde et vist indtag af fløde (>20 gram pr dag). Data var dog ikke lige så stærke, som for ost.
Som en sidebemærkning observerede forskerne, at personer, der indtog >500 gram mælk med lavt fedtindhold (<2.5 g/L) havde øget risiko for at udvikle demens sammenlignet med de, der slet ikke indtog mælkeprodukter, men kun når deltagerne blev observeret i en kortere tidsperiode. Der var også andre interessante observationer, som jeg ikke vil medtage her, men som måske vil komme på banen, hvis der er andre studier, som påviser det samme.
Som nævnt i starten af indlægget skal der tages højde for at der er tale om et befolkningsstudie. Deltagerne, med en gennemsnitsalder på 58 år, fik analyseret deres kostvaner ved studiets start i 1991-1996 (spørgeskema og interviews). Selvom det var en grundig analyse, er det forbundet med usikkerheder, og afslører ikke nødvendigvis ændringer i kostvaner in vis tid før og efter dette tidspunkt, opfølgning på demensstatus blev udført i hhv. 2014 og 2020. Derudover kan der være andre livsstilsvaner forbundet med et forskelligt indtag af ost og fløde.
Med det in mente er der studier baseret på andre lignende typer registerdata, som peger i samme retning (forskerne selv henvisere til andre studier i deres artikel). Så hvadenten det er osten selv eller den adfærd, der generelt følger med et øget indtag af ost – er det måske værd at have i baghovedet når man står ved køledisken i supermarkedet.
Leave a Reply