Forhøjet blodtryk

Forhøjet blodtryk, også kaldet hypertension, er udbredt i Danmark – omkring 20-25% af voksne personer lider i et eller andet omfang af forhøjet blodtryk.

En væsentlig årsag til at det er værd løbende at holde øje med sit blodtryk er at forhøjet blodtryk bl.a. øger risikoen for at få slagtilfælde og blodprop i hjertet.

 

Blodtrykket

Det er hjertet, som pumper blodet rundt i kroppen – i det store og lille kredsløb. Det store kredsløb (det systemiske kredsløb) sender iltet blod ud i kroppen, mens det lille kredsløb (lungekredsløbet) sender afiltet blod til lungerne så der kan udveksles CO2 og ilt.

Hver gang hjertet pumper blod ud af hjertekammeret stiger trykket i arterierne (pulsårerne), efterfulgt af et trykfald når hjertet afslappes mellem to hjerteslag

Når blodtrykket måles opdeles det arterielle blodtryk i 2 værdier – fx 120/80 mmHg. Det første (og højeste tal), det systoliske tryk, afspejler trykket i arterierne når hjertet kontraherer. Det andet tal er det lavere diastoliske tryk, der forekommer mellem hjerteslagene. Værdierne angives i mmHg (millimeter kviksølv).

 

Forhøjet blodtryk

Forhøjet blodtryk kan opdeles i en primær og en sekundær type. For den primære type (>95% af alle tilfælde) er der typisk ikke en umiddelbar årsag. For den sekundære type kan det forhøjede blodtryk forklares ved andre sygdomme som fx nyresygdom eller hormonelle forstyrrelser.

I alle tilfælde vil forhøjet blodtryk slide på hjerte og arteriernes vægge og øge risikoen for udvikling af bl.a. hjerte/kar- sygdomme

Blandt følgevirkninger af forhøjet blodtryk ses:

• Åreforkalkning (aterosklerose/åreforsnævring). Åreforkalkning kan både være en årsag og en virkning af forhøjet blodtryk. Betegnelsen åreforsnævring, som det også benævnes, er meget beskrivende da det medfører, at der dannes aflejringer i karrenes inderste lag, således at blodet får sværere ved at passere.
• Hjertekrampe. En følgevirkning af åreforkalkning i hjertets kranspulsårer. Giver en ubehagelig trykken for brystet, som kan lede til yderligere smerter, der stråler ud mod hals, kæbe, arme, mave og ryg, åndenød og /eller følelsesløshed i dele af kroppen.
• Blodprop i hjertet (akut myokardieinfarkt). En blodprop i kranspulsårerne  (koronar-arterierne) hæmmer blodforsyningen og hermed den essentielle ilttlførsel til hjertemuskulaturen. Blodpropperne opstår typisk som følge af åreforsnævring af kranspulsårerne.
• Hjerneblødning/blodprop i hjernen (slagtilfælde/apopleksi). Forhøjet blodtryk er sat i forbindelse med øget risiko for at, der opstår hjerneblødning, hvor blodkar i hjernen brister. Også her er der relation til åreforkalkning, da karrene kan blive mere ‘porøse’. Åreforsnævringen øger samtidig risikoen for at der opstår blodpropper i hjernen.
• Demens. Flere befolkningsundersøgelser peger på en sammenhæng mellem forhøjet blodtryk hos midaldrende og udvikling af demens. Sammenhængen ses ikke for Alzheimers sygdom men for såkaldt vaskulær demens – forårsaget af forstyrrelser i hjernens blodforsyning, fx blodkarforsnævring.

 

Risikofaktorer for udvikling af forhøjet blodtryk

Som nævnt tidligere lider omkring ¼ af den voksne danske befolkning af forhøjet blodtryk. I de langt de fleste tilfælde er der ikke nogen klokkeklar årsag til at man udvikler et forhøjet blodtryk.

Der er dog en række faktorer som kan øge risikoen for at man udvikler forhøjet blodtryk. Livsstilsændringer, som fx rygestop kan lede til en naturlig sænkning af blodtrykket – og i nogle tilfælde kan medicinering undgås.

• Arv. Hvis nærtstående familiemedlemmer lider af forhøjet blodtryk, har man selv en øget risiko for at udvikle forhøjet blodtryk.
• Stigende alder. Efterhånden som kroppen ældes bliver væggen i de store arterier mindre elastisk. Dette kan øge modstanden i arterierne når hjertet skal arbejde hårdere for at pumpe blodet rundt i kroppen. Langt under 10% 20-29 årige lider af forhøjet blodtryk mens det er over 50% af de 60-69 årige (se figur nedenfor).
• Højt alkohol-indtag. Et højt alkoholforbrug kan bidrage til forhøjet blodtryk. Nogle undersøgelser viser dog, at et moderat indtag kan påvirke blodtrykket i en positiv retning.
• Rygning. Denne last øger risikoen for at udvikle åreforkalkning, som kan være en medvirkende årsag til forhøjet blodtryk. I sig selv øger åreforkalkning risikoen for at få blodpropper, og både rygning og forhøjet blodtryk kan lede til flere andre følgesygdomme.
• Fysisk inaktivitet. Flere studier har vist, at regelmæssig kredsløbstræning er effektivt til at holde blodtrykket nede, mens inaktivitet omvendt øger risikoen for at blodtrykket stiger.
• Overvægt. Ved overvægt øges risikoen for plaque-dannelse i arterievæggene, som igen kan øge blodtrykket.
• Salt-indtag. Betydning af salt i kosten varierer fra person til person. Normalt er kroppen god til at regulere saltkoncentrationen i blodet selv ved et øget saltindtag. For visse saltfølsomme personer vil regulationsmekanismerne fungere mindre godt, og kan resultere i en øgning af saltkoncentrationen i blodet, som gør at der passerer mere vand til blodbanen, som øger blodvolumen og herved blodtrykket. Saltfølsomhed er arveligt betinget.

 

Symptomer på forhøjet blodtryk

For det meste er forhøjet blodtryk stort set symptomfri.

Ved meget høje blodtryk kan det give sig udslag i at man bliver svimmel og får hovedpine, som er ganske diffuse symptomer. Gentagen næseblødning kan i sjældne tilfælde også være et symptom.

Derfor er det en god idé at få tjekket sit blodtryk regelmæssigt – derhjemme eller ved lægebesøg. Blodtryksangivelsen i mmHg skyldes at apparater i lægekonsultationer traditionelt benyttede sig af kviksølvmanometre koblet til blodtryksmanchetten, som sættes om overarmen. Nu til dags benyttes automatiske blodtryksmålere, og det er muligt at anskaffe sig sin egen blodtryksmåler til en overkommelig pris.

 

Hvornår er blodtrykket for højt?

Hvis blodtrykket bliver målt til 140/90 mmHg eller højere hos lægen vil det vække mistanke om forhøjet blodtryk. Forskellige faktorer, som fx nervøsitet over selve lægebesøget kan dog påvirke blodtrykket, så ofte vil man blive bedt om selv at følge op med yderligere målinger i hjemlige omgivelser. Hvis blodtrykket er 135/85 mmHg eller højere ved gentagne hjemmemålinger lider man af forhøjet blodtryk.

 

 

Som jeg har skrevet om tidligere arbejder American Heart Association efter nogle lidt andre guidelines. Efter de guidelines som trådte i kraft i efteråret 2017 i USA har man forhøjet blodtryk, hvis det systoliske tryk ligger på 120-129 mmHg, højt blodtryk, trin 1 hvis det ligger på >130 og højt blodtryk, trin 2 hvis det er >140.

Ifølge American Heart Association er de nye retningslinjer lavet for at øge opmærksomheden på forhøjet blodtryk og give mulighed for at sætte ind med behandling tidligere – i form af anbefaling af livsstilsændringer. Kritikere mener dog at de amerikanske guidelines er med til at ‘sygeliggøre’ en langt større del af den voksne befolkning og vil lede til udskrivning af mere blodtrykssænkende medicin.

De danske sundhedsmyndigheder fastholder dog stadig anbefalinger på 140/90 (135/85) som gældende grænseværdier for forhøjet blodtryk.

 

Behandling af forhøjet blodtryk

Afhængigt af udgangspunktet er der forskellige livsstilsændringer, som vil kunne hjælpe til med at sænke blodtrykket:

• Undgå at ryge
• Slip af med eventuel overvægt
• Motionér regelmæssigt
• Spis sundt, inkl. mindre salt

Det er dog langt fra altid, at sundere vaner kan sænke blodtrykket tilstrækkeligt til at medicinsk behandling kan undgås. Hvis lægen vurderer, at det ikke er muligt at få blodtrykket under 140/90 mmHg alene ved livsstilsændringer, anbefales det, at man tager blodtrykssænkende medicin for at undgå fremtidige helbredsproblemer.

Der findes blodtryksmedicin i forskellige kategorier: vanddrivende midler, ACE-hæmmere, Calcium-blokkere, Angiotensin 2-blokkere og Beta-blokkere. De har alle forskellige bivirkninger, som kan variere fra individ til individ, og det kan være nødvendigt at prøve flere slags for at finde frem til det, som virker bedst.