Hvis man lider af type I diabetes er det super vigtigt at løbende holde øje med sit blodsukkerniveau. Inden for de senere år er der udviklet produkter, der giver mulighed for kontinuerlig blodsukkermåling, som et rigtigt nyttigt supplement til at stikke sig i fingeren op til flere gange om dagen.
Disse sensorer til kontinuerlig blodsukkerovervågning påføres et sted på huden, hvor en nål stikkes ind i underhuden, og sensoren måler løbende glukoseniveauet i vævsvæsken og oplysningerne registreres trådløst i fx en app på en tilknyttet smartphone. En ulempe ved denne type måling i underhuden er at der kan være en lille forsinkelse på 5-10 minutter i forhold til det aktuelle blodsukkerniveau. Fordelen er, at man ikke behøver at stikke sig i fingeren gentagne gange for at finde ud af hvorledes fx en fødevare eller fysisk aktivitet påvirker blodsukkeret.
På trods af at jeg ikke er diabetiker har jeg længe været interesseret i at teste et sensorsystem over en måned eller to. Det kunne være interessant at se hvordan min krop reagerer på forskellige stimuli; kaffe med sukker som det eneste “morgenmad”, havregrød sammenlignet med cornflakes, eller varm vs kold kartoffelmos for at nævne et par eksempler.
Som ikke-diabetiker var det dog ikke sådan lige at komme i betragtning, selvom jeg gerne ville betale et vist beløb for adgang til målinger i en måneds tid. Til sidst lykkedes det at finde et firma vistnok i Finland, som kunne tilbyde et abonnement, men der begyndte prisen at blive lidt for hamper i forhold til at det kun var for at stille min nysgerrighed. Derfor lod jeg det lille projekt ligge.
Nu er der så begyndt at dukke smartwatches op på markedet, der promoverer en ikke-invasiv måling af blodsukker. Sensoren sidder på undersiden af uret, ligesom pulsmåleren på mit Garmin-ur. I princippet kan det ikke gøres nemmere; tag et ur på og få en kontinuerlig måling, der lagres på dit smatwatch eller overføres til mobilen, ligesom førnævnte sensor, som i øvrigt kan øge risikoen for infektion, hvor nålen indføres i huden. Den invasive sensor skal løbende udskiftes, heraf den løbende udgift på kr. 10.000-12.000 om året. Med smartwatch er der en engangsudgift, that’s it. Og prisen? Typisk under kr. 500,-.
Men virker det?
Der er nok en grund til at man som type I diabetiker stadig kan få økonomisk tilskud til de invasive blodsukkersensorer. Men selvom de nye smartwatches måske ikke kan levere klinisk sikre data kan de måske trods alt give nogle vejledende målinger til personer, hvor helbredet ikke afhænger af en ganske præcis måling.
Det fik jeg et rimeligt god indtryk af ved at se en video, lagt ud af Type One Talks på Youtube. Her gennemgås smartwatches i tre forskellige prisklasser, og de sammenlignes med målinger på reelle blodsukkerværdier. Alle 3 smartwatches dumper fælt så snart der skal måles på dynamiske ændringer i blodsukkeret. Og pt. er der ingen grund til at tro, at andre smartwatches på markedet er bedre.
Noget der yderligere skærper mistanken om at det er et scam er, at alle de produkter der findes på markedet er fra ukendte tech-mærker. Hvis der en dag dukker et smartwatch op fra Apple, Samsung eller Garmin med en blodsukker-feature er det nok en anden sag.
Og det er nok ikke totalt science fiction, at der inden for en overskuelig fremtid kommer et produkt, der kan måle blodsukker og andet kontinuerligt, uden at probe underhuden. Det kan bl.a. læses i en artikel på Videnskab.dk fra august 2023. Jeg faldt også over en firmahjemmeside, GlucoModicum, hvor der præsenteres non-invasiv blodsukkermåling ved en lille gadget der påføres huden.
Så ind til videre væbner jeg mig med tålmodighed…
Leave a Reply