Niveauet af testosteron stiger ved puberteten
Som langt de fleste mænd har oplevet sker der store ændringer i kroppen under puberteten som følge af en drastisk stigning niveauet af testosteron. Udskillelsen af testosteron fra testiklerne påvirker mange kropsfunktioner; prostata vokser, penis vokser, sædproduktionen kommer i gang og libido vækkes til live. Desuden øges kropsbehåringen, kroppen vokser, inklusive en øgning i muskelmasse.
Visse sygdomme kan føre til manglende testosteron-produktion
I visse tilfælde kan bagvedliggende sygdomme forårsage manglende testosteron-produktion i testiklerne, såsom medfødte eller senere opståede skader, som følge af virusinfektion, nyresvigt eller følgeskader efter strålebehandling. I andre tilfælde kan et svigt i hypofysens funktion hæmme stimulering af testiklernes produktion af testosteron. Længerevarende brug af testosteron-lignende anabolske steroider kan ligeledes hæmme testiklernes egenproduktion af testosteron.
Mænd og andropause
Fra omkring 30-års alderen begynder testosteron-niveauet at falde gradvist med typisk omkring 1% om året. Et fænomen betegnet andropause kan ramme mænd allerede i alderen 40-50 år. Andropause kan sammenlignes med kvinders menopause. Hos kvinder er faldet i østrogen-niveauet dog oftest mere drastisk (ved menstruationens ophør) end det tilsvarende fald i testosteron-niveau hos mænd. I mange tilfælde kan tilstanden strække sig over mange år, startende med diffuse symptomer, som kun vanskeligt kan tilskrives en direkte effekt af et nedsat niveau af testosteron.
Symptomer på lavt testosteronniveau
Det er relativt simpelt at måle testosteron-niveauet i blodet, men det er ikke trivielt at bruge disse målinger til at definere, hvorvidt en person lider af testosteron-mangel. Der er nemlig individuel forskel på hvilket niveau af testosteron, der giver fysiske symptomer på testosteron-mangel. Derfor defineres klinisk hypogonadisme (egentlig hypoandrogenisme) ved et målbart lavt testosteron-niveau og et eller flere symptomer på testosteronmangel. Disse fysiske symptomer omfatter:
- Nedsat energiniveau, øget træthed
- Søvnforstyrrelser
- Depression
- Nedsat libido
- Dårlig sædkvalitet
- Skrumpning af testikler
- Tab af muskelmasse og muskelstyrke
- Øget fedtdeponering
- Gynækomasti
- Tab af kropsbehåring og mindsket skægvækst
- Osteoporose
Som det ses er en del af symptomerne tilstrækkeligt diffuse til, at de kan tilskrives andre årsager, fx en stresset hverdag. Derfor kan der gå en rum tid før at testosteronmangel bliver afdækket som en mulig forklaring.
Hold øje med dit testosteron-niveau
Man kan imidlertid vælge at være på forkant med situationen og få testet sit testosteron-niveau fra omkring 35-40-års alderen med jævne mellemrum (fx hvert 5. år), for at følge om niveauet falder mærkbart, som alderen stiger. Typisk vil læger i almen praksis ikke gå med til dette. Normen er at teste testosteron-niveauet, hvis der er tydelig mistanke om testosteron-mangel – ikke før.
Tag sagen i egen hånd
I stedet kan man vælge at tage sagen i egen hånd og vælge at få lavet en test, som man selv betaler for. Der findes flere onlinebaserede udbydere, som kan levere målinger, som kan levere nogle vejledende værdier. Prisen er dog til at tage at føle på; ofte ligger prisen på mellem kr. 400,- og kr. 900,- alt efter hvor omfattende testen skal være.
Ved at kaste sig ud i at tage en test uden om sin læge er der pludselig også ting man selv skal tage stilling til; skal det være en spytprøve eller en blodprøve, skal der testes for total-testosteron eller frit testosteron og hvad er et normalt prøvesvar?
Spyt- vs blodprøve
Som udgangspunkt vil en blodprøve give et mere pålideligt resultat end en spytprøve og hvis det skulle vise sig, at det bliver relevant at konfrontere sin læge med måleresultatet vil denne formentlig også stole mere på svaret fra en blodprøve.
Hvilken type måling?
I blodet findes testosteron dels som frit testosteron og dels bundet til enten albumin eller SHBG (sex hormone binding globulin). Alt fra 40% til 70% af det cirkulerende testosteron kan være bundet til SHBG, og er ikke til rådighed for kroppens celler. Det fri testosteron, og det som er bundet til albumin, er det som potentielt er til rådighed.
De fleste laboratorier tester som udgangspunkt det totale testosteron-niveau da det giver de mest præcise værdier. Måling af frit testosteron er forbundet med relativ stor måleusikkerhed. I stedet tilbyder mange laboratorier måling af det totale testosteron og SHBG-bundet testosteron, hvorfra man kan beregne det formodede niveau af tilgængeligt aktivt testosteron i blodet.
Hvornår er testosteron-niveauet for lavt?
Dette er nok det spørgsmål, som er sværest at svare på. Det skyldes, at der er stor individuel forskel på, hvornår en mand oplever symptomer på testosteronmangel. En af flere mulige forklaringer er, at nogle kan have et relativt lavt niveau af totalt testosteron, men samtidig relativt højt niveau af frit testosteron, mens andre har mere testosteron bundet til SHBG, som således ikke er til rådighed for kroppen. Desuden kan der være endnu uafklarede mekanismer, der gør, at nogle mænd er mere hormon-følsomme end andre; altså at kroppens celler stimuleres af lavere niveauer af testosteron – og disse personer lider således ikke af testosteron-mangel på trods af relativt lave niveauer.
Således er der ikke en entydig globalt gældende referenceværdi for et normalt niveau af testosteron. Resultater fra en undersøgelse fra 1995 bliver ofte benyttet til at gengive det gennemsnitlige testosteron-niveau for sunde mænd i forskellige aldersgrupper (se tabel nedenfor).
En videnskabelig artikel fra 2016 (Le et al J Urol, 2016, 195:1556) undersøgte de anbefalede referenceværdier for total testosteronmålinger fra 120 hospitalstilknyttede laboratorier fra 47 forskellige amerikanske stater. Den nedre grænseværdi varierede fra 160 til 300 ng/dL (gennemsnit: 231 ng/dL) mens den øvre grænseværdi lå på 726 til 1130 ng/dL (gennemsnit: 850 ng/dL).
Et studie fra 2012 forsøgte, at undersøge hvor effektivt tallet for total testosteron-niveauet korrelerer til biokemisk hypogonadisme. 15% af de 3700 undersøgte mænd (gennemsnitsalder på 60 år) blev opfattet som havende hypogonadisme baseret på et frit testosteron niveau på <34pg/mL. Ved at sætte grænsen til 280 ng/dL blev 91% af mændene med lavt frit testosteron ’fanget’. Men 26% af mænd med normale niveauer af frit testosteron blev også inkluderet i denne gruppe som falsk-positive. Hvis grænseværdien for total testosteron blev sænket til 150 ng/dL var det 99% af mændende, der havde hypogonadisme ifht. lavt frit testosteron, men til gengæld fik man ikke inkluderet alle mændene der havde symptomatisk hypogonadisme (41% ville ikke blive inkluderet).
En anbefaling fra Dansk Urologisk Selskab fra 2013 foreslår følgende vejledende værdier for total testosteron:
- >12 nmol/L: normalt
- 8-12 nmol/L: grænseområde
- <8 nmol/L: nedsat
Ved omregning fra nmol/L til det oftere anvendte ng/dL skal der ganges med 28.84 (molvægten for testosteron er 288.4 g/mol).
I grænseområdet vil en udredning af niveauet af frit testosteron kunne afklare om der er tale om biokemisk hypogonadisme (hvis det er under 240 pmol/L (= 69 pg/mL) frit testosteron).
Gennemgående er der dog tale om, at et lavt testosteronniveau skal komplementere udvalgte fysiske symptomer før det typisk bliver diagnosticeret som klinisk hypogonadisme.
Hvad hvis man(d) lider af hypogonadisme?
Ved mistanke om hypogonadisme bør man kontakte sin læge for at få foretaget en udredning. Det er muligt at blive behandlet for et lavt testosteronniveau ved at få tilført hormoner enten ved indsprøjtninger, ved tabletter eller ved geler, der påføres huden (I USA ofte betegnet TRT, testosterone replacement therapy). I Danmark er man pt. meget tilbageholdende med denne type behandling.
Der kan være bivirkninger ved behandling af testosteronmangel. De tidligere mistanker om at behandlingen kunne give alvorlige bivirkninger, som at øge risikoen for udvikling af prostatakræft, virker dog ubegrundede.
Afsluttende bemærkninger
Mit tidligere forslag om at man kan vælge at få foretaget regelmæssige målinger af sit testosteron-niveau gælder ikke alle. Det er bestemt langt fra alle mænd, som har gavn af at få at vide, hvis deres testosteron-niveau ligger i den lave ende når man ellers føler sig viril og rask. Der er ingen grund til at føle sig sygeliggjort af nogle ’skæve’ tal, hvis man slet ikke har symptomer.
Leave a Reply