Overvægt øger risikoen for alvorlig sygdom ved Corona-infektion

Billede af mohamed Hassan fra Pixabay

Den igangværende Corona-situation er tilsyneladende med til at sætte streg under, at overvægt kan have helbredsmæssige konsekvenser.

Et indlæg på DR Nyheder den 27. april henviser til flere nylige skriverier omkring observationen, at der er forholdvis mange overvægtige blandt de hospitalsindlagte patienter med Covid-19 symptomer.

Hvis ens BMI er over 25 betegnes man generelt for overvægtig og hvis BMI er over 30 dækker det over fedme (>35: svær fedme). At over halvdelen af indlagte Covid-19 patienter på danske hospitaler er overvægtige bør måske ikke få én til at løfte øjenbrynene da lidt over halvdelen af alle voksne er overvægtige ifølge BMI-kriterier.

Men ifølge artiklen ligger tallet efter de seneste opgørelser på 73% for patienter på intensivafdelinger herhjemme. Og i Frankrig er tallet endda højere; 83% af patienterne.

Sundhedsstyrelsen har da også kategoriseret personer, der lider af svær fedme, som særligt sårbare i forhold til Covid-19 udbruddet.

En af årsagerne til at man som overvægtig rammes hårdere er ifølge overlæge Jens-Christian Holm (forskningsleder på Holbæk Sygehus, og grundlægger af Holbæk-modellen) kan findes i at man generelt har et dårligere immunforsvar og herved er mere tilbøjelig til at blive syg af infektionssygdomme.

 

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*