Sommertræning – Biceps

Biceps involveres under en række andre øvelser, bland andet ved træning af ryg. Derfor kombinerer jeg ofte rygtræning med træning af biceps i samme session. Så lægger jeg ud med rygtræning for at biceps ikke skal blive den begrænsende faktor. Ofte nøjes jeg med øvelse 1, og varierer træningen fra at bruge relativt tunge vægte med få gentagelser til lette vægt med mange gentagelser.

 

Dumbbell curls

Til øvelsen benyttes 2 håndvægte.

  • Stå stabilt med en håndvægt i hver hånd med armene ned langs siden, så håndryggene vender udad væk fra lårene
  • Løft vægtene op til brysthøjde ved at bøje armene.  Undervejs roteres håndleddene så håndryggene vender fremad i toppositionen. Hold overarmene nogenlunde fastlåst i samme position under bevægelsen, og undgå at svaje bagover
  • Når vægtene er løftet til topposition sænkes de kontrolleret til udgangspositionen

Kommentarer til øvelsen: Øvelsen kan varieres på et utal måder. Eventuelt kan den udføres ved at løfte en vægt ad gangen. Der kan også varieres ved at udføre øvelsen med tunge eller lette vægte – eventuelt kombineret i samme sæt.

 

Concentration curls

Her benyttes en enkelt relativt let håndvægt.

  • Sid på en bænk eller en stol med spredte ben og støt bagsiden af den ene arm lige over albueleddet mod siden af låret lige over knæet. Armen er strakt nedad mod jorden og holder fast i håndvægten. Den anden hånd støtter på det andet knæ så overkroppen kan stabiliseres
  • Bøj armen så vægten løftes opad til den fulde kontraherede position nås. Når armen støtter på siden af låret kan overarmens position fikseres
  • Herefter strækkes armen når vægten sænkes i en kontrolleret bevægelse

Kommentarer til øvelsen: Hvis man foretrækker en anden position til denne øvelse er der flere muligheder. Man kan fx vælge at stå op foroverbøjet og støtte sig til et bord el. lign.

God sommetræning!

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*