Dr. Ken Berry vs havregryn

Dr. Ken Berry er en praktiserende læge i Camden, Tennessee, Texas, USA, og ikke en jeg havde hørt om før jeg fik nogle videoer ind i mit Youtube-feed.

Udover sin praksis har Dr. Berry skrevet bogen Lies my doctor told me, og bidrager hyppigt med indslag til sin Youtube-kanal under navnet KenDBerryMD.

I videoen WHAT WILL HAPPEN if You Eat Oatmeal Every Day? (Shock Answer) lægger han vægt på sine 20 års erfaring i klinikken når han forklarer, hvad der sker hvis man vælger at spise havregryn hver dag. Da jeg selv spiser havregryn i form af havregrød 5 af ugens dage fangede indslaget min interesse.

  • Dr. Berrys første punkt er, at et dagligt indtag af havregryn muligvis vil føre til en sænkning af kolesteroltallet, og muligvis LDL kolesterol. Hvor det umiddelbart vil opfattes som gode nyheder for de fleste så påpeger han, at nyere forskning viser, at det muligvis ikke er så godt for helbredet at få sænket sit totalkolesterol og måske LDL-kolesterol. Han afrunder dog punktet med at nævne, at man skal spise 10-20 skålfulde havregryn om dagen for at få en påviselig effekt på kolesteroltallet – hvilket de færreste finder på… og dermed har han lige selv dræbt pointen i sit første punkt.
  • Næste punkt er at indtagelse af havregryn fører til en hurtig og kraftig stigning i blodsukker og efterfølgende stigning i insulin i blodet. Dette leder, ifølge Dr. Berry, til at alle kroppens celler bliver glykosyleret og påvirker stofskiftet – hvilket fører til ophobning af fedt, blandt andet i leveren.
  • Tredje punkt er, at de vitaminer som findes i havregryn ikke optages i kroppen pga. proteinet avenin, som grynene også indeholder. Desuden påpeger Dr. Berry, at avenin minder så meget om gluten, at det har samme effekt, og leder til øget inflammation i tarmkanalen.
  • Modsat effekten på kolesteroltallet så vil indtagelse af havregryn lede til en stigning af triglycerider i blodet.
  • Desuden fremhæver Dr. Berry at man skal holde øje med sit blodtryk, hvis man spiser havregryn, hver dag, da det sandsynligvis vil stige.
  • Havregryn giver ingen mæthedsfornemmelse, hvilket betyder at man får trang til at spise efter kort tid.
  • Fibrene i havregryn gør ingen gavn, men øger blot behovet for toiletbesøg.
  • Som det fremgår af ovenstående er Dr. Berrys konklusion, at havregryn er uegnet som menneskeføde.

Hmm… stof til eftertanke. Som nævnt ovenfor har jeg spist havregryn til morgen de fleste dage i året i flere år nu. Af de punkter, som jeg direkte kan relatere til på egen krop:

… ja, jeg har et lavt kolesteroltal – men også tilsvarende lavt niveau af triglycerider i blodet.

… jeg har ikke oplevet en stigning i mit blodtryk de senere år.

… jeg oplever en fin mæthedsfornemmelse efter en portion havregrød, og fornemmer ikke at mit blodsukker stiger unødigt efter et måltid.

… med hensyn til opbygning af inflammation og ophobning af fedt i kroppen har jeg ikke oplevet symptomer på dette, men det er lidt sværere dokumentere. I det mindste har jeg ikke haft nogle problemer med fordøjelsen, og min fedtprocent er ikke steget.

Det er ikke kun min krop, der er uenig med Dr. Berry. Hans udsagn om havregryn afviger på mange punkter også fra den gængse opfattelse af sundhedsværdien ved grynene. Utallige steder kan man læse om havregryn som en såkaldt superfood.

Der er studier, som støtter, at indtagelse af havregryn kan hjælpe med at sænke total-kolesterol og LDL hos personer med forhøjet kolesteroltal. Og fx i dette studie skulle der ikke 10-20 skålfulde til, men blot 70 gram om dagen. Dr. Berry snakker i indslaget om, at det muligvis ikke er så sundt at få sænket sit kolesteroltal. Han undgår dog at komme ind på om udgangspunktet er et normalt niveau eller et forhøjet niveau. Hvor det diskuteres om forhøjet LDL ikke spiller en rolle for risikoen for at få en blodprop i hjernen (slagtilfælde), er de fleste stadig enige om, at det øger risikoen for en blodprop i hjertet. Selvom man flere steder kan læse om, at havregryn er godt i forhold til at reducere triglycerider i blodet havde jeg ikke nemt ved at finde videnskabelige studier, som direkte understøtter dette. Til gengæld var der tilsyneladende ingen studier, som synes at understøtte Dr. Berrys påstand om at blodets triglycerider ligefrem stiger ved indtagelse af havregryn. Jeg kunne heller ikke finde eksempler på studier, der påviser en stigning i blodtryk som kan tilskrives havregryn.

Fibrene i havregryn stimulerer tarmperistaltikken, og hjælper til en langsommere optagelse af kulhydrater fra tarmen, og  dermed en kontrolleret frigivelse af sukker til blodbanen. Diabetesforeningen har ingen skrupler ved at anbefale havregryn til personer, som lider af diabetes, hvor et stabilt blodsukkerniveau er særligt betydningsfuldt. Og selvom der ikke er udført mange kliniske forsøg med havregryn som behandling, så peger resultaterne på, at indtagelse af havregryn rent faktisk kan hjælpe patienter der lider af type 2 diabetes.

Den inflammatoriske effekt af havregryn skyldes ifølge Dr. Berry proteinet avenin, der minder om gluten. Imidlertid er der ikke grund til at tro at hverken avenin eller gluten skulle være et problem for de fleste. Glutenintolerance (cøliaki) er en ganske alvorlig lidelse, men rammer få mennesker (½-1% af den danske befolkning).  Ifølge danske og engelske cøliakiforeninger, kan langt de fleste personer, som lider af cøliaki sagtens tåle havregryn, hvis grynene ikke er blevet kontamineret med hvede. Kun få personer, der lider af cøliaki vil opleve en reaktion pga. avenin.

Alt i alt fremstår Dr. Berrys Youtube-video som en lidt dårlig reklame for hans lægepraksis. Men hvad er hans agenda med at nedgøre havregryn med en lang række ikke-underbyggede postulater om havregryn? Måske er det blot et behov for at få lidt opmærksomhed? Efter at have læst lidt mere om ham gik det op for mig, at han er kraftig fortaler for en ketogen kostplan. Måske han tænker, at dette er måden at rekruttere flere følgere.

Resultatet er, at hvis Dr. Berry skal overbevise mig om nogetsomhelst fremover, så må han bruge lidt tid på at underbygge sine udsagn, og ikke blot flashe sine akademiske diplomer.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*