For et par år siden skrev jeg et indlæg efter at have hørt en podcast med aldringsforskeren David Sinclair. Sinclairs optimistiske skøn var at vi inden for en relativt kort tidsperiode vil kunne opleve en markant forøgelse i vores levealder. Efter at have gennemlæst hans bog Lifespan, hvor budskabet i bund og grund er det samme, stod jeg dog lidt tilbage med samme spørgsmål omkring hvorvidt pensionssystemet – og samfundsøkonomien kan bære en abrupt stigning i gennemsnitlig levealder.
Nu skal det jo siges, at det kun er en forskers fremtidsvision – det er måske mere sandsynligt at vores gennemsnitlige levealder stiger støt og roligt.
Ikke desto mindre vil det give nogle udfordringer for samfundet når det ikke længere bliver ualmindeligt, at man passerer 100 års mærket.
Det var derfor lidt interessant, at kort efter jeg havde færdiggjort David Sinclairs 300 siders aldringsbetragtninger, faldt jeg over en artikel i Akademiker Pensions medlemsblad apropos. Her var et kort interview med fremtidsforsker Anne Skare.
Hun havde et ganske forfriskende og positivt syn på hvordan livsforløbet kan komme til at tage sig ud i takt med at vi kan imødese et liv, hvor vi lever væsentligt længere end nu – under den forudsætning at vi samtidig holder os friske og raske længere.
En af Anne Skares pointer er at hele begrebet omkring pension skal gentænkes. I stedet for at knokle på fra man fx er færdiguddannet frem til man når den sidste fase i livet, og kan gøre krav på ‘frihed’ i form af pensionen, så skal arbejdsliv og ‘frihed’ brydes op på en ny måde. Friheden kan i stedet passes ind som pauser på tidspunkter, hvor det passer – og arbejdslivet genoptages når batterierne er ladet op. På denne måde vil man kunne få mod på at arbejde hele livet – i et samfund, hvor systemet er gearet til at unge som gamle passer ind i en arbejdsfunktion.
Artiklen løftede også sløret for andre af Anne Skares visioner:
- Fremtidens arbejdsstyrke har en typisk arbejdsuge på 3-4 dage, hvor de udøver effektivt arbejde
- En form for deleøkonomi vil finde indpas, hvor fællesskaber, venner og familie, støtter hinanden økonomisk, og samles om at forsikre sig mod økonomisk lavvande på forskellige tidspunkter i livet
Måske der ikke er grund til et sortsyn for de fremtidige generationers tid på arbejdsmarkedet og udsigt til pension. Måske bliver begrebet pension simpelt hen udfaset og erstattet af noget som giver et meningsfyldt indhold livet igennem.
Leave a Reply