Bukkehorn

Almindelig Bukkehorn (latin: Trigonella foenum-graecum; engelsk: Fenugreek) er en enårig plante, der hører hjemme ved de lunere breddegrader – i Mellemøsten, Nordafrika, dele af Asien og det sydlige Europa. Plantens blade, og særligt frøene bruges som krydderi i det indiske og thailandske køkken, ofte i blandinger med karry.

Bukkehornsfrø har også været benyttet i traditionel medicin, bl.a. mod appetitløshed og mavebesvær. Frøene indholder bl.a. en række vitaminer, flavonoider, alkaloider og saponiner, som er blevet tillagt sundhedsfremmende egenskaber i alternativ medicin. Moderne forskning har også vist interesse for om ekstrakt af bukkehornsfrø kan have en positiv indvirkning på diabetes, risikofaktorer for hjerte-karsygdom og nedsat libido.

Da urteekstrakter generelt ikke hører under interesseområdet for den pengestærke medicinalindustri, er der endnu ikke lavet store forkromede kliniske undersøgelser, der endegyldigt kan afgøre om bukkehornsekstrakt er sundhedsfremmende. Der er dog publiceret resultater fra en række mindre studier i videnskabelige tidsskrifter, og i nogle tilfælde har andre forskere forsøgt at samle og opsummere disse resultater i såkaldte systematiske reviews og meta-analyser.

Indvirkning på risikofaktorer for udvikling af hjertekarsygdom

En meta-analyse fra 2020 (af Khodamoradi et al) fokuserede på en række parametre, der har indflydelse på risikoen for at udvikle hjertekarsygdom, og for 12 udvalgte placebokontrollerede videnskabelige studier analyserede de effekten af bukkehornstilskud på blod-lipidprofil (total kolesterol, LDL, HDL og triglycerider) og faktorer knyttet til prædiabetes/diabetes (heriblandt fastende blodsukkerniveau og hæmoglobin A1c, HbA1c). Analyser BMI og blodtryk, var også planen, men her var rapporteringen inkluderet i for få studier til at det kunne indgå med en meningsfuld konklusion. For lipidprofilen, fandtes nogen effekt på total kolesterol og en markant reduktion i LDL-niveau for de, som fik bukkehorn. Der var ingen påviselig effekt på triglycerider og HDL. Til gengæld var der også en påviselig effekt på fastende blodsukkerniveau og HbA1c. Sidstnævnte er et udtryk for det glykæmiske niveau i blodet over de seneste par måneder (“langtidsblodsukker”), og sammen med det fastende blodsukkerniveau giver det et indtryk af en persons evne til at regulere blodsukkeret, hvilket er en parameter ift. udvikling af diabetes og risiko for hjertekarsygdom. Man skal dog huske på, at disse studier omfattede relativt få deltagere (mellem 20 til 154 personer), så den statistiske styrke er ikke voldsom stor. Andre meta-analyser (der også har inkluderet andre mindre studier) støtter imidlertid op om effekten på “langtidsblodsukkeret” for patienter med type 2 diabetes.

Effekt på testosteron-niveau hos mænd

Et systematisk review af Smith et al i 2021 inkluderede 6 studier, hvoraf de 5 var dobbelt-blændede randomiserede, placebo-kontrollerede – altså efter alle kunstens regler, men svagheden ved de enkelte studier var, at der generelt ikke var så mange deltagere (16 til 120 deltagere i forsøgene). Til gengæld viste de 4 af studierne en signifikant stigning i total testosteron niveau i forhold til placebo, og 3 studier en stigning i frit testosteron. Det ene af studierne, som ikke viste en forskel blev udført på mænd i et lidt ældre aldersspænd (53-72 år). Dog viste et andet studie med et nogenlunde tilsvarende aldersspænd (43-70 år) en signifikant effekt af bukkehorns-tilskud både mht. testosteron og libido. De andre studier blev udført på yngre mænd, og det kan derfor ikke umiddelbart konkluderes, om effekten kan ekstrapoleres til seniorer.

Effekt på kvinders menopause og libido

Der er også rapporteret positive effekter på kvinders libido og på symptomer ved menopause i et par videnskabelige placebo-kontrollerede studier, hvor der indgik (hhv. 80 og 115 deltagere). Der er dog brug for flere studier, der støtter op om disse resultater før det kan konkluderes, at ekstrakter af bukkehorns-frø generelt virker stimulerende på sex-lysten og lindrer symptomer som hedeture ved overgangsalderen.

Bivirkninger

En lang række af de studier, der har undersøgt effekten af bukkehornstilskud har også rapporteret på eventuelle bivirkninger. Generelt tåles præparater med ekstrakter af bukkehornsfrø godt. Der er rapporteret om ganske milde mave-tarm symptomer for nogle personer ved indtagelse. Dog skal man være opmærksom på, at hvis man lider af jordnøddeallergi vil man også kunne reagere på produkter med bukkehorn, inklusive karry-krydderiblandinger, der ofte også indeholder bukkehorn.

Tilgængelige kosttilskud med ekstrakt fra bukkehornsfrø

Det er værd at bemærke, at forskellige studier ofte har benyttet sig af forskellige typer ekstrakter af bukkehorn, og i forskellige doser. Nogle udenlandske producenter har et standardiseret indhold af bukkehornsfrø (deres egen standard, og ofte uden tilgængelige detaljer om præparationen), eksempelvis Testofen, IND9 og Furosap. I Danmark sælger flere firmaer kosttilskud med bukkehornsekstrakt, hvor det er muligt at se på ingredienslisten, hvor meget der er i – men der er stadig ingen konsensus om, hvilken dosis, der skal til for at de formodede sundhedsfremmende effekter gør sig gældende.