sickening af John Abramson

Jeg blev opmærksom på John Abramsons arbejde da jeg lyttede til en podcast, hvor han var med som gæst (læs om det her). John Abramson er læge og har arbejdet i almen praksis gennem mange år, men har også erhvervet sig gennemgribende erfaring med at analysere data fra kliniske studier. Abramsons rejse ind i en dybere forståelse af, hvordan medicinalindustrien styres af jagten på profit frem for patienters bedste startede med, at han kiggede forskningsresultaterne for et smertestillende præparat (Vioxx) grundigt efter i sømmene. Blandt andet afdækkede han, at de publicerede kliniske data maskerede, at Vioxx øgede risikoen for hjerteanfald og slagtilfælde, og at producenten fortsat promoverede salget af præparatet med denne viden. Dette ledte Abramson til at skrive bogen Overdo$ed America: The Broken Promise of American Medicine.

Efter flere års arbejde som ekspertvidne i retssager og fagkonsulent for FBI, med deraf følgende indsigt i en række kontroversielle sager for store medicinalfirmaer har Abramson i 2022 fulgt op med bogen sickening: How Big Pharma Broke American Health Care.

Læsning af bogen giver indsigt i hvorledes udgifterne til receptmedicin er ved at slå bunden ud af det amerikanske sundhedssystem – i især fordi det i høj grad er markedskræfterne, dvs. medicinalindustrien frem for sundhedsvæsenet, der styrer hvilken medicin, der udskrives til amerikanerne.

Undervejs trækkes en del eksempler frem, der viser den skruppelløse side af medicinalindustrien. Merck og deres Vioxx er et eksempel. Pfizers Neurontin er et andet. Der er desværre mange eksempler at tage af, hvor et nyt og meget dyrt præparat kommer på markedet og udkonkurrerer lang billigere præparater på trods af at sundhedseffekten af det ny præparat er nærmest ikkeeksisterende. I nogle tilfælde er det de frie markedskræfter på det amerikanske marked i kombination med ublu produktpromovering, der er med til at holde medicinudgifterne i USA på et absurd højt niveau. Her kommer Novo Nordisk faktisk også en smule i søgelyset i forhold til insulinbaserede præparater.

En af de interessante, men sørgelige cases, der trækkes frem er i forhold til diabetes-behandling. Amerikanere med type I diabetes, der ikke er dækket af en sundhedsforsikring kan ende med at stå med overordentligt store udgifter for den nyeste generation af medicin insulin-analoger. Der findes flere eksempler på alvorlige komplikationer, endog dødsfald, fordi patienter har valgt at selvmedicinere sig (tage lavere doser medicin end anbefalet) for at reducere omkostningerne. Havde de fået tilbudt fx tidligere versioner af rekombinant insulin kunne de være i effektiv behandling for en fraktion af prisen for de mest moderne insulin-analoger.

“… Big Pharma’s intense marketing seduces us into assuming that we can achieve optimal health simply by taking  a pill, obscuring the fact that our health is mostly determined not by medical care but by how we live our lives. Remember, observational data from the Nurse’s Health Study show that more than 80 percent of heart disease and diabetes could be prevented by adherence to simple, commonsense healthy habits. We have more control over our health than we have been led to believe, and also more responsibility for it.” John Abramson, sickening (side 229).

Abramsens tid tider pinagtige gennemgang af medicinalfirmaernes ageren på bekostning af patienters ve og vel vækker minder om danske Peter Gøtzsches bog fra 2013: Dødelig medicin og organiseret kriminalitet, der udstiller samme mangel på moral, med en del fokus på medicin inden for psykiatrien.

Abramson kommer selv med nogle forslag til, hvordan det amerikanske sundhedssystem kan genoprettes. Forslagene omfatter blandt andet:

  • Hårdere straffe for at vildlede omkring præparaters virkninger og bivirkninger
  • Et uafhængigt medicinråd, der kan vurdere cost-benefit for nye præparater, der introduceres på markedet.
  • Prisloft på dyre præparater, som det ses andre steder i verden.
  • Kanalisering af økonomiske ressourcer til andre dele af sundhedssystemet, bl.a. til forebyggelse og adfærdsændringer mod sundere vaner.

En del af de tiltag, som Abramson efterlyser, blandt andet et prisloft og et uafhængigt medicinråd, er noget vi heldigvis har implementeret i Danmark. Medicinrådet kommer med uafhængige anbefalinger om, hvorvidt der er ”balance mellem lægemidlers pris og effekt”, og det vil givetvis afværge at en del eksempler på at meget dyre præparater erstatter billigere medikamenter på trods af at sundhedseffekten er minimal.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*