Hjertetræning med Hjerteforeningen

Siden 1962 har Hjerteforeningen arbejdet for at holde fokus på hjertesygdomme, både i forhold til at fremme forskning på området, på behandling og ikke mindst – på forebyggelse.

Foreningens seneste tiltag i forhold til forebyggelse af hjertesygdom er Hjertetræning. Hjertetræning er en samling af træningsvideoer – 10 såkaldte træningspakker, der skal inspirere til sund motion, som gavner hjertet.

Hver træningspakke er en video, hvor man over 15 minutter bliver guidet gennem et træningspas, der omfatter opvarming, pulstræning og udstrækning. Hjerteambassadør Thomas Evers Poulsen (kendt som danser fra TV2-programmet Vild med Dans) demonstrerer øvelserne og viser hvordan man, selvom man er på forskelligt niveau, kan få sved på panden undervejs.

På foreningens hjemmeside er der adgang til de 10 træningspakker. Det er meningen, at man følger hver træningspakke i en uge, så hele programmet sammenlagt dækker 10 uger. Tanken er at en del af pakken er en sund kostplan, som således også justeres fra uge til uge.

Træningspakkerne (øvelser og kostplaner) kan findes på Hjerteforeningens hjemmeside, hvor man også kan tilmelde sig nyhedsbrevet, og få links til programmerne direkte i mailboksen, uge for uge.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*