Dette er et off-topic indlæg, som ikke som sådan har med senior fitness at gøre. Spring det over hvis det ikke passer ind i din forestilling om hvad der er det rette læsestof på denne side. Hvis jeg på nogen måde skal knytte en forbindelse mellem det aktuelle indlæg og sund aldring så må det være, at det utvivlsomt er sundt at stimulere og udfordre de små grå på øverste etage. Og hvis man dykker ned i emnet om UFO’er, særligt nu for tiden, er der nærmest tilstrækkeligt materiale til at få hovedet til at eksplodere…
Min fascination af UFO-mystikken startede allerede før konfirmationsalderen. Jeg husker, at jeg var på det lokale bibliotek i Nordsjælland i Nivå, hvor jeg fandt Charles Berlitz’ bøger om Bermuda Trekanten og UFO’et der styrtede (ned). Jeg er ikke sikker på at jeg som udgangspunkt var mere kritisk i forhold til det jeg læste end unge mennesker er i dag, men mine forældre var nok meget gode til at pointere, at det er fint med et åbent sind, men også fornuftigt samtidig at have begge ben plantet på jorden. Jeg tænker, at det er væsentlige grundelementer, som jeg har taget til mig og som jeg den dag i dag benytter i mit daglige virke som forsker. For at vende tilbage til mine inputs i starten af 1980’erne, hvor information ikke flød i stride strømme som i dag via internettet, så var min konklusion på Berlitz’ bøger, at de nok var lidt for fantastiske til at alt der stod i dem kunne passe. Men særligt historien om Roswell-episoden fra 1947 havde tændt min interesse.
Fascinationen blev holdt i live af en lille episode en aften, hvor jeg, mens jeg stod ude på vejen ved det rækkehus, hvor vi boede, fik øje på tre kraftige lys på himlen i en trekant, i sydlig retning, som ikke normalt var der. Det var et kraftigt, stillestående, hvidt lys og efter at have kigget lidt på det konkluderede jeg, at det nok måtte være projektører fra det lokale idrætsstadion og gik ind. Da jeg var kommet indenfor slog det mig, at det var en total umulighed at se projektørerne, som ville være ½ km væk og skulle være hejst højt op på en kran førend det kunne lade sig gøre. Da jeg kom ud igen var lysene væk. Jeg husker, at jeg efterfølgende fandt en artikel i en lokal avis (muligvis Frederiksbog Amts Avis), der kunne bekræfte, at andre også havde observeret de tre lys. Nu husker jeg desværre ikke længere helt om der også var en notits i bladet UFO-nyt eller om jeg rent faktisk blot kiggede i magasinet for at se om de skulle finde på at nævne noget om episoden. I alt fald var der en UFO-sagkyndig, som skød UFO’en (uidentificeret flyvende objekt) ned med forklaringen, at det svarede til projektører, landingslys, som et kommercielt passagerfly kunne tænde i bestemte situationer. Selvom jeg ikke var helt overbevist om at lysenes individuelle placering og intensitet passede med forklaringen, endte jeg med med at købe udlægningen som den mest sandsynlige (omend også den mest kedelige).
Denne pseudo-UFO observation var også tilbage i 1980’erne, men efterhånden faldt UFO-interessen længere og længere tilbage i min bevidsthed, med kæreste og studier og alt muligt andet i forgrunden – nok også hjulpet af, at der ikke rigtig dukkede nogle spændende historier op i medierne. UFO’er var ikke rigtigt et lødigt emne at bruge spalteplads på.
Jeg kan ikke rigtig huske, hvad der fik mig på banen igen, men vi skal spole helt frem til 2015 før jeg fik lyst til at finde ud af om, der var sket noget i UFO-verdenen i mellemtiden. Nu jeg tænker over det kom jeg faktisk nok ind i emnet med det forkerte ben forrest; jeg ønskede en form for reboot og købte derfor bogen Roswell af Kim Møller Hansen. Forfatterens udlægning af Roswell-hændelsen var én stor debunk af historien om at der skulle være en nedstyrtet flyvende tallerken tilbage i 1947 – med en logisk redegørelse af, at der faktisk havde været en mørklægning fra militærets side, men med en meget jordnær forklaring. Møller Hansen efterlod ikke noget til fantasien om at der skulle være sket noget mystisk. Det gik så også op for mig at selvsamme forfatter var en del af Skandinavisk UFO Information (SUFOI). Da jeg for år tilbage havde kigget i magasinet UFO-nyt på biblioteket havde jeg opfattet en positiv åben entusiasme omkring emnet iblandet en portion sund skepsis. Den aktuelle indstilling er dog med kraftig overvægt på en skeptisk indstilling, hvor det mest af alt virker som en klub, der bruger stort set al sin energi på at debunke UFO-observationer og så tvivl om troværdigheden ved alle der har en historie at fortælle.
Så det efterlod mig nok lidt slukøret på den front for en tid.
Et par år senere lyttede jeg til Joe Rogans podcast, hvor musikeren og UFO-nørden Tom DeLonge kom med nogle pænt vilde udsagn omkring ikke-jordisk teknologi – og at der var noget på vej. Og det viste sig at han i det mindste var involveret i at få frigivet nogle videoer (via hans firma To The Stars Academy), som Pentagon efterfølgende verificerede var UAP’s (unidentified aerial phenomenon, den nye moderne betegnelse for UFO).
Siden 2017 er der sket en hel del på UFO-området, og den seneste tid er det nærmest eksploderet… dog ikke så meget i de danske medier, som man kunne have troet. Her er den tilbageholdende skeptiske tilgang den dominerende.
Hvis man har lyst til at hoppe ned i kaninhullet kan jeg anbefale at man kaster sig over den danske DR-podcast Flyvende tallerken med Frederik Dirks Gottlieb og fysiker Anja C. Andersen.
Og jeg selv? Jeg er hoppet i igen! Jeg har endda fået anskaffet mig eksemplarer af de gamle bøger af Charles Berlitz.
Leave a Reply