Holiday Challenge 2024

Af en række forskellige årsager har det stået lidt stille med opdateringer på bloggen hen over efteråret…

Det kom til at betyde, at jeg ikke fik gjort opmærksom på Concept2’s årlige Holiday Challenge, som jeg ellers plejer.

I det mindste fik jeg deltaget – og denne gang fik jeg mulighed for at ro nogle flere dage end det har været tilfældet de seneste par år. For mit vedkommende lykkedes det at passse turen ind mellem den anden daglige motion og få tilbagelagt lidt over 300 km, hvoraf de 250 km var på romaskinen. Det resulterede i en donation på omkring $10 til DREAM projektet for mit vedkommende. I alt blev der indsamlet et beløb på $57.731. Concept2 har et loft på $70.000, så der er plads til flere deltagere, som tilbagelægger flere km.

I Danmark var der 159, som tilbagelagde 100 km eller mere og dermed var med til at lægge $ i puljen. Én dansker lagde over 1600 km bag sig i perioden, hvilket er et ret voldsomt dagsgennemsnit, hvis det hele er på RowErg. I den forbindelse tænker jeg at foreslå Concept2, at give mulighed for at man kan underopdele Honor Boards i RowErg, BikeErg og SkiErg frem for at poole det hele. Hvis man er den konkurrencemindede type vil det give mening at vide om man ror mod nogle, der er lidt mere alsidige i deres aktiviteter.

Vi ses på Honor Board til næste år!

 

 

 

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*