Ultraforarbejdede vs uforarbejdede fødevarer

Der er kommet et nyt studie på banen anført af forskere fra Københavns Universitet (NNF Center for Basic Metabolic Research, CBMR), som præsenterer nogle opsigtsvækkende resultater ved sammenligning af mænd der er på to forskellige diæter: enten kost bestående af ultraforarbejdede fødevarer eller bestående af fortrinsvist uforarbejdede fødevarer.

Arbejdet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Cell Metabolism under titlen Effect of ultra-processed food consumption on male reproductive and metabolic health.

Hvis man ser på nyhedsmediernes rapportering af resultaterne er der mest fokus på påvirkningen af deltagernes sædkvalitet (fx DR-Nyheder: Pas på junkfood, protein-drikke og frysepizzaer, hvis du vil bevare sædkvaliteten.)

Hvis man spørger mig er det imidlertid ikke det mest opsigtsvækkende resultat. Faktisk viser resultaterne for ændringer i mængden af spermatozier, eller deres motilitet ikke et signifikant fald ved sammenligning af de to forsøgsgrupper. Ejheller for testosteron-niveauet. Dog var der et trend til et fald på alle tre ovennævnte parametre, og det er formentlig blot fordi antallet af forsøgspersoner var relativt lavt (n=43) og/eller forsøgsperioderne var relativt korte (2x 3 ugers kostintervention), at data ikke viste reel signifikans.

Figur 1. Data fra studiet publiceret af Jessica Preston et al. Der ses et trend mod et fald i testosteron, spermatozo-motilitet og spermatozo-koncentration, men det er ikke signifikant. Det er faldet i hormonet FSH. FSH spiller en central rolle for sædproduktionen. Fra Figure 3 i artiklen.

Forsøgsopsætningen var dog virkelig smart, med de 43 mænd fordelt på 2 grupper på hhv. 21 og 22 personer. Den ene gruppe fulgte en kostplan i 3 uger, med kalorier afstemt efter deres kropssammensætning; hvor halvdelen fik ultraforarbejdede fødevarer og den anden halvdel uforarbejdede fødevarer. Herefter fulgte 12 ugers ‘washout” inden deltagerne i gruppen krydsede over og fik den anden type kost i 3 uger. Det samme gjorde sig gældende for den anden gruppe; disse mænd fik dog et kalorieoverskud i deres kostplan. Se evt Figur 2, for en overskuelig skematiseret visning af inddelingen fra artiklen.

Figur 2. Forsøgs-setup i interventionsstudiet udført af Jessica Preston et al (fra Figure 1 i artiklen).

Det resultat jeg fokuserede på da jeg skimmede artiklen var, at vægtforskellen på de der spiste usundt og de som spiste sundt var en vægtforskel på hhv. 1,4 kg og 1,3 kg. Det vil sige, at på trods af at der var det samme antal kalorier, den samme mængde protein, fedt og kulhydrat i de to kostplaner, så vejede de som fik den sunde kost mindre end de, som spiste usundt efter forsøgsperioden. Forskerne konstaterede, at vægtforskellen fortrinsvist skyldtes et vægttab hos de, som spiste sundt. Hvis det kan stå til troende betyder det, at sammensætningen af kosten, og ikke blot kalorierne, kan spille en væsentlig rolle for om du kan tabe dig, holde vægten eller tager på.

Figur 3. Data fra Jessica Preston et al viser en markant vægtforskel på mændene ved sammenligning af den uforarbejde kostplan med den ultraforarbejdede – på trods af et indtag af en identisk mængde kalorier. Fra Figure 2 i artiklen.

Hvis man kunne tænke sig at se hvordan kostplanen med de ultraforarbejdede fødevarer vs de uforabejdede ser ud, kan det ses på Videnskab.dk.

Når jeg ser måltidsplanen for særligt den ultraforarbejdede kostplan, tænker jeg, at jeg ville have ret svært ved at holde mig helt strikst til det, som blev dikteret i forhold til mæthedsfølelse. Forskerne har forsøgt, at følge op på hvor godt planen blev overoldt med daglig rapportering fra deltagerne, men indrømmer, at det ikke kan udelukkes at der har været en vis bias i indrapporteringen af kalorieindtag. Forsøgets opsætning har udelukket en fuldstændig stringent kontrol af kostindtaget. Det giver en mulig fejlkilde i forhold til ensartetheden i kalorieindtaget.

Det bliver vældig interessant at se om mere udbyggede studier kan eftervise de resultater, vi ser her.