Hvis man, som jeg selv, efterhånden er blevet lidt grå i toppen gælder det om at finde den hårfine balance mellem at være ægte first-mover og bruge ressourcer på noget, der ikke har nogensomhelst effekt – eller endda kan være skadeligt. Jagten på de kosttilskud, der giver beskyttelse mod diverse livsstilssygdomme eller bremser aldringstegn er blevet en populær ‘hobby’ – i alt fald at dømme på populariteten af forskellige influencere på sociale medier.
Jo ældre man er des mindre er det vindue, hvor et vidundermiddel kan nå at have en effekt før det er for sent.
Så hvis man vil være med på first-mover vognen er forskningsresultater, der endnu ikke er valideret i kliniske forsøg på mennesker, vejen frem.
Et nyligt eksempel:
Et lille hold forskere har undersøgt aldrende neuroner i en musemodel for Alzheimers. Det skal siges at de undersøgte neuroner blev ekstraheret fra musehjerner og dyrket i kultur, hvilket gør det simplere at undersøge ændringer i enkeltceller, men til gengæld har neuronerne ikke mulighed for at opføre sig helt på samme måde, som hvis de var i deres naturlige omgivelser.
Når forskerne behandlede neuronerne med nicotinamid (en form for B3 vitamin) eller EGCG, epigallokatekin-3-gallat (et indholdsstof i grøn te) fandt de, at cellerne ophobede mindre amyloid-beta og dannede mindre nitrotyrosin. Ophobning Amyloid-beta ses ofte i Alzheimer-ramte neuroner, og nitrotyrosin er en markør for oxidative celleskader. Forskerne fandt i alt fald en delvis forklaring på at cellerne blev sundere med nicotinamid og EGCG cellernes, og særligt mitokondriernes niveau af GTP blev genopbygget til et niveau, som ses hos unge neuroner. Molekylet GTP minder om ATP, der leverer energi til kroppens mange energikrævende processer. GTP bruges noget mere restriktivt i kroppens celler, bl.a. ved proteinsyntese – også i mitokondrier. Et lavere GTP-niveau i Alzheimer-neuronerne påvirkede cellernes evne til at udøve autofagi. Autofagi er cellernes måde at gøre ‘hovedrent’ og fjerne udslidte og beskadigede proteinaggregater og organeller.
Så disse ‘reagensglas-forsøg’ peger altså på at nicotinamid og EGCG gør neuroner i stand til normalisere forholdende inde i cellen – i alt fald i et vist omfang.
Det interessante er, at både nicotinamid og EGCG har været tilgængelige som kosttilskud i mange år. Sagen er blot den, at i det ovennævnte studie har de tilsat stofferne til et dyrkningsmedie så der har været direkte adgang til neuronerne. Når stofferne indtages som kosttilskud er transportvejen noget længere, gennem tarmen, over tarmens epithel, til blodbanen og over blod/hjerne barrieren, og hvilken dosis der potentielt kan give en beskyttende effekt er uvis.
Men sådan er det ofte at være first-mover.
Den videnskabelige artikel kan findes i GeroScience.
Leave a Reply