Nyt studie, der sammenligner sundhedseffekten af styrke- og aerob træning

I april 2026 udkom et videnskabeligt studie, hvor forskerne har undersøge langtidseffekterne af styrketræning sammenlignet med aerob træning i forhold til om det mindsker risikoen for at dø af forskellige årsager. Artiklen hedder: Long-term resistance training with all-cause and cause-specific mortality: assessing dose-response and joint associations with aerobic physical activity, og er udkommet i British Journal of Sports Medicine.

Forfatterne til artiklen argumenterer for at man ikke har velunderbyggede data for om styrketræning alene og i kombination med aerob træning, giver mindre risiko for at dø over tid. Jeg har tidligere skrevet et indlæg om en forskningsartikel, der netop har kigget på dette. Opfølgningsperioden i studiet var dog relativt kort, 2 år, men tendensen utvetydig: Aerob- og styrketræning øger overlevelsen i forhold til inaktivitet, aerob træning, dog mere effektivt. Den væsentlige pointe var imidlertid, at for de personer, der implementerede begge træningsformer fungerede det synergistisk, med bedre overlevelse end de, som blot fokuserede på én type træning.

Forfatterne til den aktuelle artikel kommer til dels til samme konklusioner, men får også vredet nogle lidt spøjse resultater ud af deres data.

Dette studie kiggede på data fra omkring 147.000 personer, med en markant overvægt af kvinder (ca. 78%) – indsamlet fra tre store amerikanske befolkningsundersøgelser (Health Professionals Follow-up Study 1992-2022, Nurses’ Health Study 2002-2021 & Nurses’ Health Study II 2003-2021). Gennemsnitsalderen for deltagerne ved forsøgsstart var 54 år.

Da forskerne kiggede på dødsfald af alle årsager så de at de, der styrketrænede havde en reduceret risiko for at dø – men kun til en grænse. Den optimale ’beskyttelse’ mod død var et sted mellem 60-120 minutters styrketræning om ugen, herefter aftog effekten – og for de der trænede mere end 280 minutter var risikoen for død højere end, hvis man ikke trænede. Spøjst nok var denne effekt endnu mere markant når de kiggede på dødsfald forårsaget af cancer og respiratorisk sygdom; ved 180 minutters styrketræning om ugen var risikoen for at dø af disse sygdomme større end hvis man slet ikke styrketræner. Til gengæld var der en lineær sammenhæng mellem mindsket risiko for at dø af hjertekarsygdom og den tid der benyttes på styrketræning.

Et par eksempler på mortalitetskurver, der viser en dosis(tid)-afhængig effekt af at dyrke styrketræning ifølge databehandlingen af Zhang et al 2026. Bemærk at fra omkring 2 timers styrketræning om ugen begynder risikoen for at dø atter at stige.

Oplysninger om aerob træning (i form af gang, jogging, løb, cykling, svømning, tennis, squash og andre typer træning, samt hårdt udendørs arbejde og trappegang) blev omsat til ugentlige MET-timer (MET = metabolic equivalent of task). 1 MET-time svarer til kroppens energiforbrug ved fysisk aktivitet optjener man mere, fx omkring 4 MET timer ved rask gang og ca. 8 MET timer med løb ved moderat intensitet for 1 time.

For aerob træning alene var der gennemgående en positiv effekt – med en øget gevinst ved øget aktivitet – også ved et niveau på >45 MET timer pr uge. 45 MET timer svarer fx til over 5 timers løb i moderat tempo. Den positive effekt ved aerob træning alene oversteg generelt effekten af styrketræning alene.

Når de, der dyrkede styrketræning blev inkluderet blev billedet lidt mere kompliceret. Overordnet forstærkede styrketræning effekten af aerob træning, til en vis grad. For den gruppe, der dyrkede aerob træning svarende til 30-45 MET timer pr uge var der en lineær positiv sammenhæng med øget mængde styrketræning (dog med en vis usikkerhed). Samme tendens sås for gruppen der trænede 7½-15 MET timer (dog med større usikkerhed). For de grupper der dyrkede aerob træning i 15-30 MET timer og de der trænede rigtig meget, >45 MET timer, var der tendens til at den optimale mængde styrketræning var hhv. 1-2 timer og <1 time.

Eksempel på den synergistiske effekt af styrketræning for de som gennemsnitligt dyrkede aerob træning i 30-45 MET timer pr uge. Bemærk at forskerne ikke fandt denne sammenhæng ved 15-30 MET timer og ved >45 MET timer. Udpluk fra figur i Zhang et al 2026.

Forfatterne til artiklen kommer ikke rigtig med gode forklaringer på de lidt spøjse negative effekter, som styrketræning ind imellem har på overlevelsen. I forbindelse med den øgede dødelighed ved cancer nævner de dog muligheden for at styrketræning øger niveauet af IGF-1 (insulin growth-like growth factor 1), som hos ældre kan øge risikoen for tarm- prostata- og brystkræft. Men uden data på, at 4-5 timers styrketræning skulle øge IGF-1 niveauet markant mere end 1-2 timers træning, er den forklaring nok lidt søgt.

De til tider U-agtige kurver som sås for stigende mængde styrketræningsaktivitet fik mig til at tænke på Peter Schnohr og co, der kiggede på data fra Østerbroundersøgelsen og argumenterede for at 2½-4 timers træning om ugen var det optimale for helbredet (se mit indlæg om resultaterne her). De så en negativ effekt ved træningsaktivitet der oversteg 4½ timer ugentligt. Ved nærlæsning af Schnohrs artikel kan man se, at styrketræning her er poolet sammen med aerobe motionsaktiviteter, så det er ikke en helt simpel sag at udlede hvor meget eller lidt, der er modstrid eller enighed mellem de to datasæt.

Som altid med denne type studier er der en hel del ting, der skal tages højde for, og som kan forstyrre de reelle konklusioner; blandt andet at der er tale om spørgeskemaundersøgelser, at der ikke er en klar definition af typen af styrketræning, sammensætningen af deltagerne og flere andre ting.

For at opsummere på de overordnede linjer peger data i det aktuelle studie dog på, at kombinationen af aerobe og styrkebaserede motionsaktiviteter giver den optimale sundhedseffekt – og at man gerne må give den gas med et par timer om ugen for hver type aktivitet.