Selvom det ikke er hovedbudskabet i dette indlæg bliver jeg indledningsvist nødt til at anprise havregryn som noget af det mest fornuftige at starte dagen på. Havregryn er 100% fuldkorn og indeholder masser af kostfibre – og udover en god fordeling af kulhydrater, fedt og protein giver de et naturligt tilskud af en række vitaminer og mineraler. Selv med sukker drysset over havregrynene har de fleste kraftigt forabejdede morgenmadsprodukter på supermarkedshylden svært ved at hamle op med klassikeren.
Efter at være vokset op med havregryn som den væsentligste ingrediens af det daglige morgenmåltid – ofte med banan og rosiner, kom jeg væk fra den sunde rutine i teenageårene.
Hovedårsagen var faktisk ikke så meget, at jeg blev lokket af andre mere fancy morgenmadsprodukter, men at min mave begyndte at reagere negativt. En omgang dårlig mave er en skidt måde at starte dagen på. Først troede jeg, at jeg overdoserede på rosiner, men efter lidt eksperimenteren måtte jeg konkludere, at det var havregrynene, der var synderen.
De næste mange år afstod jeg nærmest helt fra at spise havregryn, undtaget enkelte gange, hvor jeg lige skulle teste om det virkelig kunne være rigtigt at jeg ikke længere kunne tåle dem. Resultatet var dog det samme hver gang.
Gennem al den tid har det det dog undret mig, hvad der er i havregryn som min krop pludselig begyndte at reagere på. Havre indeholder ikke gluten, og den smule afsmitning, der kan komme ved kontakt med andre kornsorter undervejs i processen til havregryn kræver nærmest at man lider af cøliaki, hvilket jeg bestemt ikke gør. Under min søgen på en forklaring faldt jeg på et tidspunkt i snak med én, der havde læst at det kan anbefales at lægge havregryn i bød natten over inden de spises – for at slippe af med stoffet phytin. Phytin har dog nok intet med mine maveproblemer at gøre; det findes naturligt i korn og binder mineraler som jern, zink og magnesium, og kan hæmme optagelsen af dem.
Så selvom jeg stod (og stadig er) på bar bund omkring hvorfor mit tarmsystem tilsyneladende er inkompatibelt med havregryn så fandt jeg ved en tilfældighed ud af noget andet: Jeg kan udmærket tåle at spise havregrød!
Umiddelbart giver det ikke meget mening. Under fremstilling af almindelige havregryn undergår de varmebehandling. At jeg giver grynene yderligere 2½ minutter i mikroovnen med lidt vand gør så hele forskellen.
Er ’rå’ havregryn hårdere end grød for mit tilsyneladende sensitive tarmsystem? Suger rå havregryn mere væske ud i tarmen? Indeholder rå havregryn fra supermarkedet små mængder af en mikroorganisme jeg ikke kan tåle? Er kombinationen af mælk og gryn meget anderledes end den vandige grød? Jeg har stillet mig selv disse og andre spørgsmål, og har endnu ikke fundet frem til noget, der kunne være en oplagt forklaring.
Jeg har nu spist havregrød ca. 5 dage om ugen det seneste års tid helt uden problemer. Måske jeg blot skulle glæde mig over det.
Men hvis der en dag skulle være én, der kommer med en fornuftig forklaring vil det tilfredsstille mit nysgerrige sind.
Leave a Reply