Overskriftens udsagn er næppe noget, der kommer som en overraskelse for de fleste. Men at dårlig søvn ligefrem kan øge risikoen for udvikling af nervesygdomme som Alzheimers og Parkinsons sygdom havde jeg ikke skænket en tanke før jeg faldt over en kortfattet artikel om søvnapnø.
Søvnapnø er en lidelse, der kommer til udtryk under søvn, hvor personen i perioder trækker vejret uregelmæssigt – og ind imellem ligefrem holder op med at trække vejret i kortere tidsrum. Undervejs vågner personen kortvarigt, uden selv at blive bevidst om det. Personer som lider af søvnapnø lider ofte samtidig af kraftig snorken under søvn, og sover uroligt. Søvnapnø rammer oftest den ældre del af befolkningen, og de er langt fra alle, der selv er klar over at de er ramt på trods af at det også kan være en belastning for den man deler soveværelse med.
Forskere har fundet en markant forbindelse mellem søvnapnø og tidlige symptomer på Alzheimers sygdom hos visse personer, dog uden at kunne konkludere om der er tale om en direkte sammenhæng. En eventuel årsagssammenhæng kan formentlig være ganske kompleks. Den nok simpleste hypotese ville være, at den gentagne afbrudte søvn medfører en kronisk søvnmangel – altså at det er vigtigt at få sammenhængende søvn i løbet af døgnet.
Når vi sover undergår hjernen en proces, hvor forskellige affaldsstoffer fjernes fra hjernevævet via cerebrospinalvæsken – langt hurtigere end når vi er vågne. Et af disse stoffer er beta-amyloid, som ofte forekommer i højere koncentrationer i hjernen hos patienter, der lider af Alzheimers.
Betyder det så også at personer, der generelt sover lidt er i risikozonen for at udvikle Alzheimers? Der er faktisk forsøg, som viser en sammenhæng mellem søvn og Alzheimers. I et forsøg måltes de højeste niveauer af amyloid i hjernen hos de, som sov kortest tid (< 6 timer), og de som sov >7 timer om natten havde et mindre niveau af beta-amyloid end de, der sov 6-7 timer. Et andet forsøg viste, at personer med prækliniske symptomer på Alzheimers generelt sov dårligere end personer der ikke udviste disse symptomer. Her var det dog ikke den samlede søvnmængde, som spillede en rolle.
Så det står dog ikke helt klart om søvnen kan være en årsag eller en virkning i forhold til Alzheimers. Måske begge dele. Det er tænkeligt, at søvnproblemer og Alzheimers går hånd i hånd, således at udvikling af Alzheimers kan medføre dårligere søvnkvalitet, som igen forstærker akkumulering af beta-amyloid som fremmer andre demens-symptomer.
Under alle omstændigheder er ovenstående et blandt mange argumenter for at sørge for at få en ordentlig nattesøvn, og få det udredt, hvis søvnkvaliteten er dårlig.
Søvnapnø hos ældre forbindes nu med Alzheimers. Voksne Kvinder.
Dårlig søvn knyttet til Alzheimers sygdom. Kasper Jørgensen. Internationalt Videnscenter for Demens, 13. februar 2014.
Leave a Reply