Hårdt fysisk arbejde og demens

I et nyhedsbrev fra Det Sunhedsvidenskabelige Fakultet den 26. oktober blev der linket til en interessant undersøgelse fra Københavns Universitet.

Her har forskerne kigge på data fra en undersøgelse, der blev påbegyndt i 1970’erne kaldet Copenhagen Male Study. Over 4700 mænd (40-59 år) ansat i større virksomheder i Københavnsområdet blev bedt om at rapportere, hvilket type arbejde de udførte til daglig, og forskellige sundhedsdata er herefter indsamlet gennem årene.

Den faktor, som forskerne holdt øje med i dette studie, var udviklingen af demens. Ved sammenligning af de personer, der udførte fysisk aktivitet i deres fritid med personer der generelt var inaktive var der ikke en signifikant forskel på udviklingen af demens, men blot en antydning af at motion i fritiden kunne have en positiv indvirkning.

Til gengæld var der en signifikant korrelation mellem hårdt fysisk arbejde i dagligdagen og en øget risiko for at udvikle demens – en 55% forhøjet risiko i forhold til personer med stillesiddende arbejde. Forskerne tog højde for rygning, blodtryk, alkoholindtag og aktivitet i fritiden.

Hvor fysisk aktivitet er et af de anbefalede tiltag til at forebygge demenssygdomme, peger dette studie altså på at det i alt fald ikke hårdt fysisk arbejde i dagligdagen, der skal til. Andre studier har også vist at der er forskel på motion, der udøves i fritiden og på fysisk arbejde på arbejdspladsen.

Forskerne vil nu gå videre med at kortlægge det det fysiske arbejde på en række arbejdspladser i et forsøg på at finde frem til anbefalinger, der giver positive træningseffekter frem for nedslidning.

 


Den videnskabelige artikel er udgivet her: Skandinavian Journal of Medicine and Science in Sports

Nydhedsbrevet kan findes her: Nyheder fra SUND

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*