Clint Eastwood

De fleste filmelskere med nogle år på bagen har stiftet bekendtskab med Clint Eastwood; måske som den hårdkogte cowboy i flere spaghettiwesterns, eller som den lige så hårdkogte Harry Callahan med sin Magnum .44 i Dirty Harry filmene. Han har imidlertid mange, mange flere film på samvittigheden – både som skuespiller og som instruktør.

En ung Clint Eastwood med vægte.

Første gang jeg blev opmærksom på, at han nok også lavede andet end at tælle penge i sin fritid var da jeg så ham i to lidt atypiske film for hans vedkommende: Bankekød til slemme drenge (Every Which Way But Loose, 1978) og Seje bøffer og hårde bananer (Any Which Way You Can, 1981). Begge film er letbenede komedier, om en lettere enfoldig storby-bonderøv, der tjener lidt ekstra på at deltage i uautoriserede bare knuckle kampe. I filmene viser Clinten lidt muskler, der afslører, at han på dette tidspunkt har brugt lidt tid på at træne.

Nu er Clint Eastwood en ældre herre på vej mod 90’erne (han bliver 87 i slutningen af maj), men lever stadig et aktivt liv. Hans seneste film som instruktør er Sully med Tom Hanks, der havde premiere i 2016. Så udover gode gener i gave fra sine forældre, må han have gjort noget rigtigt for at kunne holde sig rask og rørig op til denne alder.

Det viser sig også, at han det meste af sit liv har levet sundt. Han har aldrig røget (undtagen på film), og har holdt sig i form ved træning, med styrketræning som et gennemgående element.

I’d always done muscle-training exercise, things like chins, clips and calisthenics, but it was when I was in the army that I discovered the weights – the kind of training you’d call bodybuilding today. I never wanted to build huge muscles and bulk up like a competitive bodybuilder, but I realized very quickly that the best way to keep your muscles strong, hard, and fit was with weight training. And once I got into weight training, I never gave it up

– Clint Eastwood

De senere år har han sørget for at holde sig i gang hver dag, og når det ikke står på et workout  i  træningscenteret kan det være en gåtur eller en tur på golfbanen. Desuden mediterer han ofte. Med hensyn til kosten er den vegansk inspireret, med fokus på masser frugt, grøntsager, tofu og andre soyaprodukter. Når det ind imellem står på kød bliver det til kylling eller kalkun, men aldrig rødt kød, ost eller friturestegt mad. Kosten bliver suppleret med et vitaminpræparat, ikke deciderede kosttilskud.


 

Clinteastwood.org

Healthfitnessrevolution.com

Wikipedia.org

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*