Atrieflimren eller forkammerflimren betegnes også i daglig tale for hjerteflimmer. Det anslås, at et sted mellem 75.000 og 120.000 danskere lider af sygdommen. Hjerteflimmer har længe været en af de mere oversete sygdomme herhjemme – i høj grad fordi rigtig mange overser, at symptomerne kan skyldes en kronisk sygdom i hjertet.
Sygdommen er ganske alvorlig, og ubehandlet øges risikoen for følgelidelser betydeligt. 25% af de omkring 13.000 årlige tilfælde af blodprop i hjernen forekommer hos personer, der lider af hjerteflimmer.
Hvad er hjerteflimmer?
Helt overordnet er hjerteflimmer en forstyrrelse af den normale hjerterytme. Hjertet slår uregelmæssigt, og almindeligvis i en hurtigere rytme end normalt. Normalt startes et hjerteslag med udgangspunkt i nogle pacemakerceller i sinusknuden, hvor fra der fordeles en impuls til kontraktion over de to forkamre (atrier) og via AV-knuden til de to hjertekamre (ventrikler). Når man lider af hjerteflimmer løber impulserne i sløjfer, og når ikke ordentligt frem til hjertekamrene. Det fører til en uregelmæssig, ukoordineret og ufuldstændig sammentrækning af hjertets muskulatur, som gør at blodet ikke pumpes ordentligt rundt i kroppen.
Hjerteflimmer kan opdeles i tre overordnede typer:
- Anfaldsvis hjerteflimmer: varer typisk mindre end 1 døgn ad gangen, men kan fortsætte i op til en uge. Det går dog over af sig selv.
- Længerevarende hjerteflimmer: går ikke over af sige selv, men kræver behandling.
- Kronisk hjerteflimmer: går ikke over trods medicinsk eller anden behandling, der ikke kræver operativt indgreb.
Symptomer
Symptomerne på hjerteflimmer kan være diffuse, hvorfor mange tilfælde først opdages efter andre komplikationer er stødt til. Hos fysisk aktive personer kan symptomerne være mildere. Eksempler på symptomer kan være træthed, hjertebanken, hurtig og uregelmæssig puls, brystsmerter, åndenød/kortåndethed, uro i kroppen, svimmelhed, og hævede ben. Mange af disse kan forveksles med symptomer på andre lidelser, inklusive stress. Ved længerevarende eller kronisk hjerteflimmer vil der ofte være vedvarende symptomerne, som ikke går over.
Et eksempel på et symptom på anfaldsvis hjerteflimmer er hvis hjertet umotiveret begynder at ’galopere’ på tidspunkter, hvor man ellers er afslappet.
Hvordan stilles diagnosen?
Ved mistanke om hjerteflimmer er det vigtigt at komme til en læge, som kan foretage de relevante undersøgelser. Lægen tager et elektrokardiogram (EKG), der kan måle eventuelle uregelmæssigheder i hjerterytmen. Ved test for om man lider af anfaldsvis hjerteflimmer, kan man blive udstyret med en mobil måler, der kan følge hjerterytmen over flere dage. I særlige tilfælde kan man blive udstyret med et apparat, der kan måle over endnu længere tid. Det placeres under huden, og kræver et mindre operativt indgreb.
Komplikationer
Udover de nævnte symptomer, som i sig selv kan påvirke livskvaliteten så kan sygdommen medføre akutte livstruende komplikationer som hjertesvigt og blodprop i hjernen. Risikoen for blodpropdannelse øges kraftigt når hjertet ikke pumper blodet ordentligt ud af forkamrene. Blodet kan herved klumpe sammen, og danne klumper, som blandt andet kan føres til hjernens arterier og danne blodpropper her.
Risikogrupper
Alder er en væsentlig risikofaktor for udvikling af hjerteflimmer. Forekomsten for 40-50-årige vurderes til ca. 0,5%, og øges ved stigende alder til omkring 5-15% hos 70-80-årige. Man kan være arveligt disponeret for at udvikle hjerteflimmer. Sygdommen kan også opstå som en komplikation til infektioner, operative indgreb, kroniske lungesygdomme, forhøjet stofskifte, andre hjertesygdomme, inklusive forkalkning af kranspulsårerne. Livstilsbetingede faktorer kan også spille ind, inklusive overvægt, forhøjet blodtryk, sukkersyge og højt alkoholforbrug. Der er desuden fundet hyppigere hos tidligere elitesportsfolk, end forventet. Der forskes i at få en større forståelse for hvilke biologiske faktorer, der kan udløse sygdomme.
Behandling
Sygdommen kan ændre sig over tid, og det kan behandlingen derfor også. Som udgangspunkt behandles typisk to kardinalpunkter, den højere puls og risikoen for at danne blodpropper. Dette gøres ved medicinsk behandling der dels kan sænke pulsen og dels virker blodfortyndende. En del har dog væsentlige bivirkninger ved medicinen. En anden mulighed er at anvende elektriske stød for at normalisere hjerterytmen, men dette har ofte kortvarig effekt. I svære tilfælde kan et operativt indgreb komme på tale – en såkaldt ablation. Behandlingen kan i et vist omfang neutralisere de unormale impulsmønstre i hjertet, om end succesraten varierer. I alle tilfælde er behandlingsstrategien individuel fra patient til patient, og skal vurderes i samråd med en læge.
Forebyggelse
Mens arvelige forhold og alder er faktorer, der ikke kan ændres på hos den enkelte, er der mulighed for at regulere på de livstilsfaktorer, der er med til at øge risikoen for at udvikle hjerteflimmer. Det omfatter at spise sundt og motionere så overvægt, forhøjet blodtryk, og aldersrelateret diabetes forebygges.
Kilder:
Hjerteflimmer kan give blodprop i hjernen. Hjernesagen.
Behandling af hjerteflimmer. Aleris-Hamlet
Jette Warrer Knudsen. Nyt styr på hjerteflimmer. Helse. 31-5-2016.
Folk med hjerteflimmer risikerer blodprop i hjernen. Fremtidens Sundhed.
Leave a Reply