10-sekunders balance-test

Forskeren Claudio Gil Araujo var den ledende forfatter bag en videnskabelig artikel, der dannede baggrund for den ret omtalte sitting rising test, jeg også har knyttet nogle kommentarer til. Artiklen er tilbage fra 2012, og hovedpointen i artiklen er, at man ved en relativt simpel mobilitetstest kan sige meget om den relative risiko for at dø, hvis man hører til den seniore del af befolkningen.

For nylig har samme forsker lagt navn til en ny artikel, der benytter en endnu simplere balancetest til at forudsige overlevelsesraten for personer mellem 51 og 75 år.

Kort sagt: Kan man ikke stå på ét ben i 10 sekunder er risikoen for at dø inden for en overskuelig fremtid (i studiet over 7 år) signifikant højere end hvis man kan.

Resultaterne fra studiet viste tydeligt, at balanceevnen generelt forværres med alderen; for de 51-55 årige var det 4,7% af deltagerne, der ikke kunne stå på et ben, i gruppen for de 56-60 årige var det 8,7%, 17,8% for de 61-65 årige, 36,8% for de 66-70 årige og for de 71-75 årige var procentsatsen helt oppe på 53,6%, altså over halvdelen. På en graf, som er medtaget i artiklen, ser det faktisk ud til, at der er en lineær sammenhæng mellem procentdelen af personer, der ikke kan klare testen og alder. Således er det tæt på 90%, der ikke kan stå på et ben i 10 sekunder for 81-85 årige.

Grafen viser den procentvise fordeling af personer der kan (YES) eller ikke kan (NO) stå på et ben i 10 sekunder. Fra Araujo et al 2022.

Hvis man har fået dagens første kop kaffe når man læser ovenstående, kunne man måske få det skarpe indfald, at så er det jo klart at der er en sammenhæng mellem manglende balanceevne og risiko for død, da sandsynligheden for at man dør selvklart øges med alderen når man bevæger sig opad i seniorklasserne.

En såkaldt Kaplan-Meier overlevelseskurve for personer 51-75 år opdelt i personer der kan (YES, blå kurve) og personer, der ikke kan (NO, rød kurve) stå på et ben i 20 sekunder. Fra Araujo et al 2022.

Forskerne har tilsyneladende også fået deres kaffe, for tallene er blevet aldersjusteret, og tallene viser stadig en signifikant forskel. Så det er ikke alder alene, der kan forklare forskellen.

Forskerne kunne også korrelere andet end alder til den gruppe af personer, der ikke kunne stå på et ben, heriblandt overvægt, hjerte/kar sygdom, forhøjet blodtryk og ikke mindst diabetes. Faktisk var diabetes tre gange så hyppigt i den gruppe, der ikke havde god balanceevne.

Interessant nok var forskellen på relativ risiko for at dø stadig signifikant når de observerede komorbiditeter (hjerte/kar sygdom, forhøjet blodtryk, diabetes, forhøjet kolesterol/triglyderider) blev taget med i regnskabet.

Det vil sige at lige meget, hvor man er i aldersspændet 51-75 år så er risikoen for død højere, hvis man ikke kan stå på et ben, og det kan altså ikke umiddelbart forklares ved, at man har en underliggende kronisk sygdom.

 

Betyder det så at, hvis man træner og forbedrer sin balance, mindsker man så sin risiko for at dø?

Hvis man kigger på de som døde i løbet af analyseperioden på 7 år, så blev alle typer dødsfald medtaget. Den type dødsfald, der blev registreret (7,2% af deltagerne, i alt 123 dødsfald) var som følge af kræftsygdom, hjerte/kar-sygdom, respiratoriske sygdomme og Covid-19 komplikationer. Min pointe med at trække dette frem er, at der ikke blev registreret dødsfald som følge af akutte faldulykker eller trafikuheld – altså ingen døde som en direkte konsekvens af dårlig balanceevne. Det betyder, at en fejlet balancetest efter alt at dømme trods alt reflekterer underliggende helbredsproblemer, inklusive typer der ikke er taget højde for i dette forskningsstudie. Det vil altså sige, at det umiddelbart ikke er balanceevnen der skal arbejdes på, men den underliggende årsag til at balancen er dårlig. Forskerne selv har en formodning om at årsagen til at der er en højere procentdel af personer med diabetes i gruppen, der ikke klarede balance-testen, kan findes i subklinisk påvirkning af nervesystemet. Neuropati/nervebetændelse er ganske rigtigt en følgesygdom, der kan ramme diabetikere, og er ofte et tegn på diabetessygdommens progression. Dårlig balance kan altså være en indikator for at man har en lidelse, der påvirker ens helbred.

Det skal også siges at forskernes hovedpointe med artiklen er, at 10-sekunders balancetesten kan bruges til en enkel og hurtig vurdering og prognose af sundhedstilstanden ved fysisk undersøgelse af personer i de seniore aldersgrupper.

 

Sådan udførtes testen i det videnskabelige studie:

  • Man står ret op på bare fødder på et helt plant underlag
  • Personen vælger selv om det skal være højre eller venstre fod, der støttes på
  • Armene er rettet ud ned langs siden af kroppen
  • Blikket er fikseres på et punkt i øjenhøjde 2 meter væk
  • Det ene ben løftes og foden placeres med oversiden af foden mod læggen af det ben, der støttes på (se foto)
  • Man har 3 forsøg til at holde balancen i mindst 10 sekunder

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*