Garry Nolan som spydspids for forskning i UFO fænomenet

Det lykkedes for magtfulde kræfter i USA’s kongres at bremse et lovforslag, som ville have medført at der skulle nedsættes en komité til granskning af alt klassificeret materiale om UFO’er i Pentagons varetægt. Det endte med en udvandet variant, hvor Pentagon i princippet selv kan beslutte sig for, hvad de har lyst til at dele.

For de som er overbeviste om, at Pentagon og andre myndigheder gemmer på viden om teknologi af ikke-jordisk karakter kan håbet være at to andre strategier får lidt medvind:

  1. Flere whistleblowere træder frem i lyset. Særligt militærpersoner med førstehåndsviden og kontakt med formodet ikke-jordisk materiale vil kunne sætte myndighederne under pres.
  2. Flere velansete forskere presser på for at tydeliggøre vigtigheden af at brede videnskabelige kredse får adgang til data, der kan hjælpe med klarlægge hidtil uforklarlige fænomener.

Der er oplysninger fra flere kanter, som peger på, at der inden længe vil være op til flere troværdige vidner, som får fremlagt deres vidneudsagn om den amerikanske føderale regerings mørklægning af data om UFO’er og om eksistensen af programmer for indsamling af ikke-jordisk teknologi.

Mens vi venter på det er der også fremdrift i forhold til ovendstående punkt nr. 2. Flere prominente videnskabsfolk har på det seneste trådt frem og argumenteret for at der bør være mere åbenhed omkring undersøgelsen af UFO-fænomenet – opråbet gælder både for myndighederne og for akademiske kredse.

En af de forskere, som er særligt i fokus for tiden er Garry Nolan – en yderst velanset immunbiolog med flere hundrede videnskabelige publikationer på CV’et. Via sin videnskabelig profession blev han introduceret til UFO’ernes verden da han blev bedt om at lede en undersøgelse af potentielle effekter på militærpersoner, der havde været i kontakt med UFO’er.

Den journalist, der selv fik meget omtale via sit interview med whistleblower David Grusch, Ross Coulthard har også interviewet Garry Nolan. Samtalen er ganske interessant og kan bl.a. findes på Youtube. Han har også været gæst i flere podcasts; hos Lex Friedman og den danske Flyvende Tallerken.

Garry Nolan står desuden i spidsen for The Sol Foundation, som for nylig har fremført en agenda om støtte til videnskabelig forskning inden for forskellige områder, der har med UFO-fænomenet at gøre (se evt også dette nyhedsindslag). På visse områder minder initiativet en smule om det såkaldte To The Stars Academy, der blev søsat af musikeren Tom DeLonge i 2017, men som ikke fik fodfæste, hverken i offentligheden eller hos akademikere. Måske timiningen og den videnskabelige ballast, som Garry Nolan kan trække på, kan løsne endnu mere op for stigmaet omkring UFO’er og hjælpe med at presse myndighederne til mere åbenhed.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*