I forlængelse af indslaget omkring et nyt medicinsk præparat (Veoza) mod hedeture I overgangsalderen har jeg valgt et lille udklip fra en bog, jeg er i færd med at læse. Det er en tankevækkende passage, som kan sætte tingene lidt i perspektiv, når man læser om forsøgsresultater, hvor der angives en relativ risiko frem for den absolutte.
Teksten er fra den amerikanske læge Peter Attias bog: Outlive – The Science and Art of Longevity (2023), og er angivet på originalsprog – med en dansk oversættelse nedenfor:
“There are many examples of how Medicine 2.0 gets risk wrong, but one of the most egregious has to do with hormone replacement therapy (HRT) for postmenopausal women, long entrenched as standard practice before the results of the Women’s Health Initiative Study (WHI) were published in 2002. This large clinical trial, involving thousands of older women, compared a multitude of health outcomes in women taking HRT versus those who did not take it. The study reported a 24 percent relative increase in the risk of breast cancer among a subset of women taking HRT, and headlines all over the world condemned HRT as a dangerous, cancer-causing therapy. All of a sudden, on the basis of this one study, hormone replacement treatment became virtually taboo.
This reported 24 percent risk increase sounded scary indeed. But nobody seemed to care that the absolute risk increase of breast cancer for women in the study remained minuscule. Roughly five out of every one thousand women in the HRT group developed breast cancer versus four out of every thousand in the control group who received no hormones. The absolute risk increase was just 0.1 percentage point. HRT was linked to, potentially one additional case of breast cancer in every thousand patients. Yet this tiny increase in absolute risk was deemed to outweigh any benefits, meaning menopausal women would potentially be subject to hot flashes and night sweats, as well as loss of bone density and muscle mass, and other unpleasant symptoms of menopause – not to mention a potentially increased risk of Alzheimer’s disease.”
Dansk oversættelse:
“Der er mange eksempler på, hvordan Medicin 2.0 [Peter Attias definition af sundhedsvæsenets nuværende behandlingstilbud] tager fejl af risici, men en af de mest alvorlige handler om hormonerstatningsterapi (HRT) til postmenopausale kvinder, længe anerkendt som almindelig praksis, før resultaterne af Women’s Health Initiative Study (WHI) blev offentliggjort i 2002. Denne store kliniske undersøgelse, der involverede tusinder af ældre kvinder, sammenlignede en masse sundhedsparametre hos kvinder, der tog HRT, med dem, der ikke gjorde det. Studiet rapporterede en 24 procent relativ stigning i risikoen for brystkræft blandt en undergruppe af kvinder, der tog HRT, og overskrifter over hele verden fordømte HRT som en farlig, kræftfremkaldende terapi. Baseret på dette ene studie, blev hormon erstatningsbehandling pludselig nærmest tabubelagt.
Den rapporterede 24 procent risikostigning lød virkelig skræmmende. Men ingen syntes at bekymre sig om, at den absolutte risikostigning for brystkræft for kvinder i undersøgelsen forblev minimal. Cirka fem ud af hver tusind kvinder i HRT-gruppen udviklede brystkræft, sammenlignet med fire ud af hver tusind i kontrolgruppen, der ikke fik hormoner. Den absolutte risikostigning var kun 0,1 procentpoint. HRT blev knyttet til potentielt ét yderligere tilfælde af brystkræft hos hver tusinde patienter. Alligevel blev denne minimale stigning i absolut risiko anset for at opveje eventuelle fordele, hvilket betød, at kvinder i overgangsalderen potentielt ville være underlagt hedeture og natlige svedeture, samt tab af knogletæthed og muskelmasse og andre ubehagelige symptomer på overgangsalderen – for ikke at nævne en potentielt øget risiko for Alzheimers sygdom.”
I tilfælde af at man overvejer hormonbehandling til behandling af symptomer ved overgangsalderen, men er bekymret over om det fører til forøget risiko for forskellige følgesygdomme så få en snak med lægen om, hvad denne risiko egentlig er i absolutte tal. Tal også med lægen om hvilke valgmuligheder der er. Behandlingen kan omfatte østrogen alene eller i kombination med det progesteron-lignende gestagen. Der er mistanke om, at det er gestagen frem for østrogen, der fører til den lille forhøjede risiko for at udvikle brystkræft. Resultater fra et fransk studie antyder, at hvis der benyttes progesteron frem for gestagen, så ses der ikke en forhøjet risiko. Der er dog observeret en lille øget risiko for at udvikle ovariecancer ved behandling med østrogen. I den sammenhæng er det også værd at overveje hvilken type præparat der tages; oralt (piller) eller transdermalt (plaster). Hvor førstnævnte kan korreleres til øget risiko for udvikling af blodpropper har transdermale plastre en mildere risikoprofil. Under konsultationen vil lægen også se på alder og tiden der er gået fra sidste menstruation i forhold til risikofaktorer – og formentlig også historik i forhold til brug af brug af hormonpræparater ved prævention.
En lille note til Peter Attias indslag: Jeg er klar over at dr. Attia er talnørd, men jeg undrede mig lidt over at incidenstallene var så lave. Så jeg kiggede lidt nærmere på et studie, der dykkede lidt i tallene fra undersøgelsen, med et brystcancerperspektiv… Tallene her er lagt frem lidt anderledes. I studiet sammenlignede man 8506 kvinder der undergik hormonbehandling med 8102 kvinder, der fik placebo. Incidenstallene er her baseret på en opfølgningtid på knapt 6 år – og i perioden var der 199 tilfælde af invasiv brystcancer i hormongruppen og 150 i placebogruppen. Her vil den relative stigning ende med at at blive på omkring 33% i perioden. Den tilsvarende absolutte stigning i risiko vil ende på omkring ½% – hvilket ender med, at pointen mere eller mindre stadig er den samme.
For at sætte streg under betydningen af at blive informeret om den absolutte risiko i forhold til undersøgelser her der en folder fra EUFIC (European Food Information Council), hvor man kan se endnu et eksempel: Den relative risiko for at udvikle tarmkræft øges med 13% ved indtagelse af 50g/dag af forarbejdet kød. Den absolutte risiko er dog øget med blot 1% (fra 5,6% til 6,6%). Se nedenfor:
NB! Jeg hæfter en lille opdatering til dette indslag efter jeg har fået kigget på indlægssedlen til præparatet Norethisteron/estrogen (2care4), som er et almindeligt benyttet behandlingspræparat i tabletform. Her nævnes det, at for kvinder i alderen 50-79 år vil der gennemsnitligt stilles en brystkræftdiagnose på 9-17 over en periode på 5 år, hvis de ikke HRT behandles. Ved behandling vil dette tal øges med 4-6 tilfælde pr 1000 kvinder. Risikoen vender tilbage til baggrundsniveauet inden for 5 år efter man ophører med at tage produktet. I indlægssedlen bruges altså absolutte tal, der gør, at det er muligt at udregne den absolutte risiko, hvilket giver et mere reelt indtryk af præparatets bivirkning.
Leave a Reply