Mark Sisson

Jeg har i tidligere indlæg skrevet om Mark Sisson, der har publiceret flere bøger om at optimere sit helbred – heriblandt The Primal Blueprint, som indeholder en hel del gode pointer. Disse pointer bliver ikke mindre relevante efterhånden som man bliver ældre.

Mark Sisson selv er nu fyldt 70 år, og han er still going strong. I et nyligt videoindlæg, som han kalder Mark’s Daily Apple gennemgår han i korte træk sine ugentlige motionsaktiviteter.

Hans rutine inkluderer en gåture flere gange om ugen, vægtløftning i fitnesscenter 2 gange om ugen for overkroppen og 1 gang for ben. Resten af hans motion er aktiviteter, som har karakter af leg, fx cykle på fatbike på stranden, stand-up paddle, ultimate frisbee plus en masse mikro-workouts i løbet af dagen.

Og det ser ud til at virke for ham. Mark er tydeligvis i glimrende form – og nok ikke kun fordi han er vedholdende med sin motion. Han følger helt sikkert også nogle leveregler for sund kost.

På den udgave af videoen, som er tilgængelig på Youtube er et af de gennemgående temaer i kommentarfeltet, at Mark Sisson tydeligvis er på TRT (testosterone replacememt therapy). Og selvom det i de fleste tilfælde uden tvivl er for at nedgøre hans indsats, så er det faktisk sandt og unfair på samme tid. Mark har faktisk ikke lagt skjul på, at han begyndte på TRT-behandling efter han fyldte 60 år. Om de kliniske kriterier for behandling har været de samme som det vil være i Danmark er måske tvivlsomt. Til gengæld er TRT-behandling ikke en pille, der pludselig transformerer din krop – Mark har stort set hele sit voksenliv forsøgt at optimere sin sundhed i alle livets faser.

Måske han har fundet en opskrift på et langt, sundt og sjovt liv!

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*