Jeg har skrevet en hel del indlæg om D-vitamin på denne blog, og jeg er stadig overbevist om, at det er fornuftigt at sikre sig, at man får tilstrækkelig soleksponering om sommeren og sørger for at have fokus på indtag af D-vitamin via kosten i vinterperioden – eventuelt i form af et kosttilskud.
Gennem tiden har der dog været flere videnskabelige studier, som har haft vanskeligt ved at vise, at et kosttilskud med D-vitamin skulle gøre nogen særlig forskel. For eksempel er der et nyligt publiceret interventionsstudie ,som i lidt over 5 år fulgte næsten 26.000 personer over 50 år, som enten fik et tilskud af D-vitamin (2000 IU pr dag, svarende til 500 µg) eller placebo (1). Da man kiggede på om det på nogen måde mindskede risikoen for knoglebrud fandt man ikke en statistisk forskel. Et andet, endnu nyere studie kiggede på effekten af D- vitamin (400 IU pr dag = 100 µg) kombineret med et kalktilskud hos >36.000 postmenopausuelle kvinder over en periode på 7 år, efterfulgt af en opfølgningsperiode (2). Her så man ikke en forskel i all-cause mortality (dødsfald som følge af alle årsager), og faktisk en stigning på 6% i dødsfald som følge af kardiovaskulær sygdom hos de, som indtog D-vitamin og calcium. Dog var der et lille fald på 7% i kræftrelaterede dødsfald hos supplementgruppen.
Det er det sidstnævnte resultat, som fører mig videre til en nyhed som har været gengivet på diverse nyhedssites for nylig – bl.a. DR Nyheder: Dansk forskning viser sammenhæng mellem D-vitamin og kræft. Den videnskabelige artikel, som henvises til er fortrinsvist baseret på studier af musemodeller (3). Kort opsummeret viser resultaterne, at mus, som indtager et højt niveau af D-vitamin i kosten er mere modstandsdygtige i forhold til udvikling af flere kræftformer. Effekten medieres af tarmens overfladeepithel, som via D-vitamin påvirker mikrofloraens sammensætning. Jeg vil vil helst fokusere på en enkelt figur fra artiklen, som er baseret på data på næsten 1½ milioner danskere – altså data på mennesker.
Figuren viser såkaldte hazard-ratios for danskere inddelt i forskellige grupper baseret på deres blodserum-niveau for D-vitamin. Groft sagt, jo større hazard-ratioen er, jo større risiko for at udvikle kræft af den type, som er angivet. Som det ses er risikoen størst hvis man har meget lavt niveau af D-vitamin i blodet (<25 nmol/L = <10 ng/mL). Det kan også ses at det kun gælder for nogle former for kræft, og i et enkelt tilfælde ser det endda ud til at mindske kræftrisikoen, hvis man har lavt niveau af D-vitamin. Overordnet set er der kun en meget lille effekt i forhold til kræftrisiko. Jeg kunne godt tænke mig at vide om alle blodværdierne er indsamlet på den samme tid af året; den oplysning fandt jeg ikke i artiklen. En anden, og måske mere interessant overvejelse, er hvorfor nogle mennesker har meget lave værdier. Afspejler det at man aldrig er ude i solen, at man har virkelig usunde kostvaner eller at man har en dårlig optagelse/omsætning af D-vitamin i kroppen? Selv har jeg oplevet at mit D-vitamin dykker kraftigt, hvis jeg ikke tager et relativt stærkt D-vitamin tilskud, men det har vist aldrig været under 25 nmol/L.
Selvom forskningen ikke har påvist entydigt positive effekter af D-vitamin tilskud ift. kræft, hjertekar-sygdom og knogleskørhed tror jeg stadig, at der er nogle som kan være i en særlig risikogruppe, og derfor kan have glæde af et tilskud. Derudover er jeg også overbevist om at et afbalanceret D-vitamin niveau i kroppen styrker immunforsvaret i væsentlig grad.
Leave a Reply