Forleden gjorde min søn mig opmærksom på en artikel i Illustreret Videnskab: Stor undersøgelse: Her er det antal skridt, du skal gå om dagen for at sænke din risiko for kræft. Artiklen ‘udmærker’ sig ved kun at referere til en pressemeddelelse baseret på et videnskabeligt arbejde frem for at se på de data som lægges frem i selve studiet.
Der er nok efterhånden mange, som har hørt, at baggrunden for at netop 10.000 skridt om dagen skulle være godt for helbredet er et lidt arbitrært valg. Derfor er det interessant når der er studier, som følger op på at der vitterligt er en sammenhæng.
Præmissen for studiet
Selve pressemeddelelsen henviser til et videnskabeligt arbejde, som har analyseret data fra The UK Biobank, med oplysninger på over en halv millioner briter indsamlet i perioden 2006-2010. Lidt over 100.000 af deltagerne indgik i et opfølgende studie i 2013-2015, hvor de bar et accelerometer i en uge, hvorved deres aktivitetsniveau blev registreret. Studiet endte med at følge omkring 85.000 personer med aktivitets data som blev benyttet sammen med helbredsdata i en opfølgningsperiode på knapt 6 år. Gennemsnitsalderen på deltagerne var 63 år.
Resultater
Det lykkedes forskerne at få statistik lødige resultater ud af data, både hvad angår overordnet aktivitetsniveau og mere specifikt for antallet af skridt.
Sammenlignet med den femtedel, som var mindst aktive, havde den næste femtedel en reduceret risiko for at få konstateret kræft, svarende til 16%, mens den mest aktive femtedel havde en reduktion på 26%.
I forhold til skridt blev deltagere inddelt i grupper og sammenlignet med de der i gennemsnit gik 5000 skridt om dagen: 3000 skridt eller under, op til hhv. 7000, 9000, 11000, 13000 og 16000 eller mere.
Omsat til risiko fandt forskerne en reduktion i risiko for kræft på 11% ved at øge sit skridttal til 7000, 16% for at øge til 9000 og 20% for at øge til 13000. Artiklen i Illustreret Videnskab gav ellers indtryk af, at der ikke rigtig var mere at komme efter når man nåede et gennemsnit på 9000 skridt. Den korrekte udlægning er nok mere, at en cost-benefit analyse kunne få én til at overveje om yderligere skridt kan betale sig i ren risikoanalyse, da “dosis-respons” effekten ikke er lineær. Det er dog ikke det samme som, at der ikke kunne ses en positiv effekt af de flere skridt.
Et andet interessant resultat fra studiet var, at forskerne ikke fandt en forskel i risiko når de sammenlignede intensiteten, hvilket kan tolkes som at rolig gang sænker risikoen for kræft lige så godt som gangaktivitet, hvor pulsen kommer op.
Aber dabei
Der kan være en hage ved tolkningen af data, bl.a. baseret på:
- Analysen er baseret på sammensætning af oplysninger om helbred og aktivitetsniveau. Det er langt fra en garanti for en årsagssammenhæng. Eksempelvis kan der principielt være den sammenhæng, at personer med underliggende sygdom (fx ikke-diagnosticeret kræft) har mindre overskud til at bevæge sig, hvilket er en noget anden konklusion end, at mere bevægelse beskytter mod kræft.
- Aktivitetsmåling, inklusive skridttælling, blev udført i blot en uge for de deltagende personer. Det er lidt af en antagelse, at måling i en uge uden videre kan ekstrapoleres til deltagernes generelle aktivitetsmønster i flere år. Forskerne henviser dog til andre studier, hvor denne type måling giver et retvisende indtryk.
Hovedpointer
- Jo mere aktiv, des mindre risiko for at få kræft. De mest aktive havde den mindste risiko. Den overordnede analyse af aktivitet omfattede mere end gang (uden at definere præcis hvad), så en væsentlig pointe er at andre aktiviteter end gang tæller positivt i regnskabet, hvad angår minimering af risikoen for kræft.
- Den samme positive sammenhæng ses for skridt, jo flere skridt, des lavere risiko for kræft Faldet i risiko bliver mindre markant efter 9000 skridt om dagen, men der er stadig en effekt, så det er aldrig spildte skridt at gå længere.
- I forhold til kræftrisiko er det lige så godt at bevæge sig i roligt tempo som at sætte farten op. Det skal dog bemærkes, at studiet ikke konkluderer på andre helbredseffekter, som fx hjerte-kar sygdom.
Så sæt endelig det ene ben foran det andet så meget du lyster – hver dag!
Leave a Reply