Skåret ind til benet: Glucosamin og chondroitin i sulfateret form kan have en terapeutisk effekt på slidgigt. Der er dog tale om en mild virkning, som vil kunne variere fra person til person. Desuden skal det forventes, at en eventuel effekt først er mærkbar efter 3-6 måneder efter man er startet på kosttilskuddet.
Slidgigt kommer snigende med alderen i en eller anden form. Nogle rammes hårdere end andre. De led som rammes hyppigst er knæ, hofter, rygsøjlen, fingre og storetåen. Blandt de almindelige kosttilskud, som siges at kunne lindre nogle af symptomerne ved slidgigt, er glucosamin og chondroitin. Glucosamin indgår i dannelsen af såkaldte glykosaminoglykaner, som forekommer i bindevæv og i særdeleshed i brusk og ledvæske. Chondroitin er en type glykosaminoglykan, der findes i store mængder i brusk. Da chondroitinmolekyler generelt er relativt store optages de ikke over tarmen i samme grad som glucosamin. Ikke desto mindre indeholder mange kosttilskud en kombination af de to.
Et af de tidlige tegn på slidgigt i leddene er en reduktion i mængden af glykosaminoglykaner i bruskmatrix.
Hvorvidt kosttilskud med glucosamin, chondroitin eller en kombination overhovedet har en virkning i forhold til at mindske symptomer på slidgigt har været til diskussion gennem en længere årrække. Tidligere studier pegede i retning af at glucosamin havde en virkning, og et præparat som Revadol kunne sælges som lægemiddel med tilskud frem til 2011, hvorefter konklusionen blev ændret til, at der ikke var en påviselig klinisk virkning.
Et af problemerne med at lave videnskabelige undersøgelser, som omfatter rapportering af opfattelse af smerte, er at det er en yderst subjektiv følelse. Derudover forekommer slidgigt i forskellig grad – ikke altid med en triviel sammenhæng til de opfattede symptomer. Desuden er der typisk en væsentlig lag-tid før en eventuel virkning kommer til udtryk; ofte på 3-6 måneder. Et andet problem, opstår når forskere ønsker at samle resultaterne fra flere videnskabelige studier i såkaldte meta-analyser. Udover, at der kan være en forskellig tolkning af fx smerte-rapportering, har forskellige kliniske studier ofte anvendt varierende doser og forskellige præparattyper. Eksempelvis har glucosaminsulfat en bedre virkning end glucosaminhydrochlorid. Når der så ikke er det vilde økonomiske incitament for at lave storstilede kliniske studier af stoffer, som ikke kan patenteres, går der et stykke tid før der er lavet forsøg nok til at kunne komme med en samlet vurdering.
Det ser dog ud til at der i de senere år er begyndt at komme tilstrækkeligt med studier til, at der så småt kan laves fornuftige opsamlende meta-analyser. I langt de fleste undersøgelser er det knæleddet, som er i fokus, og selvom det ikke kan konkluderes ud af forsøgene, er det nærliggende at tænke, at eventuelle effekter i et vist omfang kan ekstrapoleres til andre led.
Et systematisk review og meta-analyse fra 2024 inkluderede 9 studier baseret på glucosaminsulfat og 13 studier med chondroitinsulfat, alle kontrollerede randomiserede kliniske forsøg (Rabade et al 2024). Sammenlignet med placebo var ledspalten i knæleddet signifikant større hos de, som indtog glucosaminsulfat. En større afstand mellem lårbensknogle og skinnebensknogle i ledspalten er bedre, da det giver mindre tendens til at de to ‘skurrer’ mod hinanden. For studierne med chondroitinsulfat var der en betydelig forbedring i forhold til smerteopfattelse og bevægelighed sammenlignet med placebo. Der kunne ikke drages en entydig konklusion på kombinations-studierne, formentlig fordi der kun var inkluderet tre.
Under alle omstændigheder kan resultaterne tolkes som at præparater med glucosamin og chondroitin bestemt ikke er mirakelmidler, men for nogle kan de have en gavnlig effekt.
Glucosamin i kombination med andre tilskud kan også have en effekt. En anden meta-analyse fra 2024 viste, at tilskud med omega-3 fedtsyrer kombineret med glucosamin havde en effektiv smertelindrende effekt hos personer med slidgigt i knæet (Sumsuzzman et al 2024). Det er nærliggende at give den anti-inflammatoriske effekt af omega-3 en væsentlig del af skylden for dette resultat. Der blev også testet andre kombinationer i denne meta-analyse. Desværre inkluderede forskerne en del forsøg baseret på præparater med det mindre effektive glucosaminhydrochlorid, hvilket gør resultaterne mere tvetydige. Det kunne dog tyde på, at endnu et stof er værd at se nærmere på: Methylsulfonylmethan (MSM). MSM bliver ind imellem også sat i forbindelse med lindring af symptomer på slidgigt. MSM bidrager med svovl, der indgår mange af bruskens glykosaminoglykaner. MSMs rolle for dannelsen af glykosaminoglykaner er formentlig mindre hvis kosttilskuddet allerede indeholder svovl i form af chondroitinsulfat og/eller glucosaminsulfat. MSM menes dog at bidrage yderligere til vedligeholdelse af brusken. Svovl indgår også i svovlbindinger mellem de styrkegivende kollagenfibriller. MSM kan også have en hæmmende effekt på inflammatoriske cytokiner, der optræder i vævet i forbindelse med slidgigt.
Leave a Reply