Tilbage i 2017 skrev jeg et indlæg om debatten omkring hvorvidt mennesker kan blive meget gamle eller om der er en naturlig maksimal levealder for mennesket, som vi gennem historien allerede har set eksempler på; hvilket vil sige en alder på omkring de 120 år.
Videnskab.dk prikket til denne debat igen ved en artikel skrevet af Tobias Wang Bjerg fra Institut for Biomedicin på AArhus Universitet, som også er involveret i podcasten 1 ting af gangen.
En væsentlig inspiration til indlægget har givetvis været en videnskabelig artikel, der til dels bygger lidt videre på de observationer, som blev præsenteret tilbage i 2016 af Dong et al.
“..we find that once period shocks are accounted for, there is no statistical evidence of a long-term trend, consistent with Vaupel’s hypothesis. Analyses using lower starting ages yield the same qualitative conclusion. Rather than indicating a change in the process that drives senescence, these variations are consistent with echoes of shared historical events. These results suggest that while longevity has shifted, the rhythm of human aging may be conserved.” Patricio, PNAS 2026
Den sammenfattende konklusion af Silvio Patricio i artiklen i PNAS er at vi ældes med samme hastighed som for 100 år siden eller mere. Det er blot blevet mere sandsynligt at vi når en høj alder på grund af drastisk forbedrede levevilkår, som forbedret hygiejne, bedre behandling af infektionssygdomme osv.
Artiklen på videnskab.dk er bestemt en gennemlæsning værd, selvom det sidste ord i denne sag næppe er mælet endnu.
Leave a Reply