“Jeg er i den grad forvirret.”
Sådan starter et indlæg i helsemagasinet natuli’s brevkasse. Brevkasseskriveren fortsætter: “I anbefaler ofte ret mange vitaminer og kosttilskud.” Lidt længere inde i indlægget: “Så læser jeg en stor artikel i Samvirke om netop vitaminer, hvor overskriften er: Du behøver ikke at tage vitaminer. Her lyder rådet også: Få varieret kost og få vitaminerne derigennem og pas på med D-vitamin.” Indlægget afsluttes med spørgsmålet: “Er det ikke forkert at opfordre folk til at tage alle disse kosttilskud, som I tit anbefaler?”
Opgaven med at levere et svar er lagt ud til skønheds- og sundhedskonsulent Tine Juul Andersen, som mere eller mindre behændigt undgår at svare direkte på behovet for at indtage supplerende vitaminpræparater, og henviser for det meste i stedet generelt til ‘næringsstoffer’.
I Tine Juul Andersens svar indgår bl.a. følgende udsagn til forsvar for anbefalingen af diverse kosttilskud:
“Men som dagligt kosttilskud kan man starte med at spørge sig selv, om hvorvidt vores fødevarer i dag indeholder de samme fyldige næringsstoffer, som de gjorde den gang vores bedsteforældre var børn.”
“Jorden i dag er så udpint, at du ikke kan få de næringsstoffer, som et travlt menneske har brug for. Så multivitamin er for de fleste en god idé.”
Der er dog ingen henvisninger til hvilke næringsstoffer og hvilke fødevarer, som er så hårdt ramt af fødevareforædling og jordens udpinthed, at de ikke længere bidrager tilstrækkeligt til en sund og alsidig kost.
Der er ingen tvivl om at jordbundsforhold, dyrkningspraksis (og foderpraksis for dyr) og forædling kan have betydning for ændringer af indholdet af næringsstoffer, vitaminer og mineraler i vores fødevarer. Det kunne dog være interessant med en mere specifik angivelse af hvilke vitaminer vi ikke længere får nok af gennem føden, og eventuelt hvilke fødevarer, der har ændret sig negativt over tid.
Jeg faldt over et dokument fra DTU Fødevareinstituttet, der angiver indholdet af ascorbinsyre (C-vitamin) målt for forskellige æblesorter gennem tiden. Fra 1939 frem til nu har det gennemsnitlige ascorbinsyreindhold i æbler stort set ikke ændret sig. Selvom det er kasuistisk at trække en enkelt fødevare frem i denne sammenhæng antyder det, at der ikke nødvendigvis er belæg for et generelt udsagn om at vore fødevarer er for næringsfattige. Det kræver i alt fald referencer til nogle undersøgelser. Og det bliver i alt fald ikke hos Miljø- og Fødevareministeriet Tine Juul Andersen kan hente sin støtte. På deres side alt om kost henvises til en systematisk overvågning af indholdet af vitaminer og mineraler i danske fødevarer fra 1980’erne. Her kan rapporteres “at indholdet af vitaminer og mineraler i fødevarerne holder sig bemærkelsesværdigt stabilt.”
Så efter min mening skylder naturli/Tine Juul Andersen brevkassespørgeren et lidt mere nuanceret svar på sit spørgsmål om nødvendigheden af at indtage vitaminer og mineraler som kosttilskud.
Kilder:
naturli. Nr. 03.2017
Vitaminpillerne er spild af penge. Inger Abildgaard, Line Falck & Astrid Dalum. Samvirke, 27.12.2016
Vitaminer i 100 år. Jette Jakoben & Pia Knuthsen, E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet, nr. 3, 2016.
De fleste får nok vitaminer og mineraler fra kosten alene. Anja Biltoft-Jensen et al. E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet, nr. 2, 2016.
Stabilt indhold af mikronæringsstoffer. alt om kost, Miljø- og Fødevareministeriet.
Leave a Reply