Manglende dokumentation for at D-vitamin giver mildere symptomer ved infektion med Covid-19…?

En artikel på Medscape, som er et internationalt nyhedssite for sundhedspersonale, fra den 17. december bekendtgør i overskriften: “Not enough evidence to recommend vitamin D for COVID-19 treatment.” En nyhedsbulletin på det medicinske tidskrift stemmer i: “Covid-19: Evidence is lacking to support vitamin D’s role in treatment and  prevention.

Begge nyheder læner sig op af udsagn som nyligt er udsendt af et panel bestående af tre store organisationer i Storbritanien, National Institute of Health Care Excellence (NICE), Public Health England (PHE), and the Scientific Advisory Committee on Nutrition (SACN).

Meldingen er altså, at der ikke er stærk forskningsbaseret dokumentation for, at D-vitamin har direkte betydning for, alvorsgraden af symptomer ved infektion med Covid-19.

The panel agreed that low vitamin D status was associated with more severe outcomes from covid-19. It is not possible, however, to confirm causality because many of the risk factors for severe covid-19 outcomes are the same as the risk factors for low vitamin D levels. The serum concentration of vitamin D falls during a systemic inflammation which may occur during severe covid-19 illness and it is difficult to know if low vitamin D status causes poor outcomes or vice versa. Jacqui Wise, thebmj

Panelet medgiver, at der i flere forsøg er en korrelativ sammenhæng mellem et lavt niveau af vitamin D i blodet og sværhedsgraden af symptomer. Men da niveauet af D-vitamin kan falde under en heftig systemisk infektion er det ikke givet at et lavt niveau hos kritisk syge patienter skyldes, at de havde et lavt niveau af D-vitamin som udgangspunkt.

Det er interessant at notere sig, at der ikke er tale om en afvisning af en beskyttende effekt af D-vitamin, blot at den kausative sammenhæng endnu ikke kan dokumenteres.

Panelet efterlyser derfor flere kliniske forsøg, der kan afgøre om der er en reel sammenhæng eller ej.

Som det står nu anbefaler de tre britiske organisationer, at man i perioden oktober til marts supplerer med et kosttilskud med 10 µg D3-vitamin – for at holde knogler og muskler sunde – ikke for at afbøde effekter af Covid-19 infektion.

Det lugter måske lidt af, at myndighederne har haft lyst til at sige “for en sikkerheds skyld…” ?

I den sammenhæng vil jeg afsluttende supplere med at pointere, at for nogle, inklusive jeg selv, er 10 µg D3 vitamin dagligt ikke tilstrækkeligt til at bevare et optimalt niveau i blodet i vintermånederne.

 

https://www.medscape.com/viewarticle/942809

https://www.bmj.com/content/371/bmj.m4912

 

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*