Negative sundhedseffekter af kunstige sødemidler?

Jeg har tidligere skrevet et indlæg om videnskabelige studier, der på flere planer antyder, at indtagelse af kunstige sødemidler kan påvirke helbredet i negativ retning og øge risikoen for at man udvikler bl.a. diabetes type 2. En af hypoteserne har været, at stofferne kan påvirke kroppens insulin-tolerance via en ændring af tarmfloraen.

Jeg har dog endnu ikke har set studier, som har underbygget postulater om at kunstige sødemidler akut påvirker insulin-niveauet på samme måde som indtagelse af sukker. Så de seneste par år, når valget har stået mellem at hapse en cola i kiosken med eller uden sukker, så har jeg taget den kunstigt sødede i 8 ud af 10 tilfælde.

Ind til videre har overvægten af studier, der har kigget på sundhedspåvirkning ved indtagelse af kunstige sødemidler vs tilsvarende sukkersødede produkter været i favør for at vælge førstnævnte. Lægen Gil Garvalho, der bl.a. kører en succesfuld YouTube-kanal kaldet Nutrition Made Simple, har lavet et videoindlæg, hvor han nævner nogle af de studier, der underbygger at kunstige sødemidler ind til videre kan opfattes som sundhedsneutrale.

Gil Carvalho i færd med at forklare resultaterne af et langtidsstudie studie, hvor indtagelse af kunstigt sødede drikkevarer havde samme sundhedseffekt som vand, og at begge var bedre end indtagelse af sukkersødede drikke.

I september 2022 (tidligere ude online) udkom der imidlertid et helt nyt studie, i det yderst prestigefulde videnskabelige tidsskrift Cell, der atter har sat gang i diskussionen om helbredseffekterne ved kunstige sødemidler.

Studiet kørte over relativt kort tid (men i et tidsrum, der må opfattes som acceptabelt når der er tale om et klinisk interventionsstudie), 2 uger med 120 deltagere. Forsøgsdeltagerne blev fordelt i 6 grupper med 20 personer i hver, som skulle i indtage hhv. sakkarin, sukralose, aspartam, stevia, samt to kontrolgupper. Alle 120 deltagere blev rent faktisk nøje udvalgt på baggrund af, at de ikke tidligere har indtaget kunstige sødemidler – og jeg tænker at det ikke har været helt nemt at finde frem til dem. Om det har påvirket studiet, at man formentlig har måttet udvælge en særlig gruppe personer, skal jeg ikke kunne sige, men det er en ganske interessant pointe, som også andre har fremført.

Nå, men lad os springe alle de dybere tekniske detaljer over for at nå frem til resultaterne. Det som forskerne fandt var bl.a. at:

Indtagelse af to af sødemidlerne, sakkarin og sukralose, havde en negativ indvirkning på glucose-tolerance hos forsøgsdeltagerne
Indtagelse af aspartam og stevia havde ingen indvirkning på glucose-tolerance hos forsøgsdeltagerne
Den negative indvirkning for sakkarin og sukralose på glucose-tolerancen ophørte efter relativt kort tid når indtagelse af sødestofferne ophørte
Der var ikke en målbar øget effekt på insulin-niveauer, undtagen i den ene kontrolgruppe og deltagere, der indtog stevia
Der var markante ændringer i forsøgspersonernes mikrobiom, som ledte til ændringer i produktionen af forskellige metabolitter i tarmen

Effekt af indtagelse af sødemidler målt ved en oral glucose-tolerance test (During 1 & During 2) sammenlignet med før (Baseline) og efter (Follow-up). Forsøgspersonerne indtog 50 gram glucose om morgenen efter faste (i alt 9 målepunkter), mens de bar et måleapparat, der kunne måle kontinuerlig blodsukker-niveauer. Fra Suez et al, Cell 185: 3307-3328.

NB! Målingen af indvirkningen på blodsukkeret blev gjort ved en oral glucose-tolerance test (se figur ovenfor). Hvis man læser en artikel om emnet i BT skal man lige holde tungen lige i munden for at fange, at det ikke er sødemidlerne selv, der har en direkte effekt på blodsukkeret.

“Sødestoffer er jo en erstatning for sukker. Derfor påvirker de ikke dit blodsukker, tænker du nok. Nu tyder et nyt videnskabeligt studie imidlertid på, at det modsatte er tilfældet.” Citat fra artikel i BT den 22. august, 2022.

Forskerne havde ikke noget fornuftigt bud på, hvorfor der ikke sås en sammenhæng med insulin-niveauet, når nu der var en dårligere effekt på reguleringen af blodsukkeret. Imidlertid kunne forskernes konkludere, at indtaget af visse sødemidler (her sakkarin og sukralose) kan ændre tarmens mikrobiom i en sådan grad, at det påvirker kroppens evne til at regulere blodsukkeret, når vi spiser og drikker fødevarer med sukker.

Denne konklusion er jo ganske tankevækkende.

Imidlertid siger resultaterne ikke noget om langtidsvirkningen på helbredet ved indtag af sødemidler, hvorfor de tidligere undersøgelser, ind til videre, stadig må stå til troende; altså at kunstigt sødede fødevarer er at foretrække frem for sukkersødede – i alt fald hvis man har et behov for at indtage et vist kvantum med “den søde smag”.