Det er anden gang jeg har været på 2 ugers ferie på Fuerteventura – en af de 7 ‘større’ Kanariske øer, som ligger ud for Vestsahara. Vi tog dertil i årets sidste måned.
Hvis man ønsker lidt mere lys og varme og mindre nedbør end i Danmark i december, så er en af de Kanariske øer en oplagt destination. De fleste har sikkert hørt om Club La Santa, som er et sportresort, der ligger i den nordlige del af Lanzerote. Fuerteventura byder faktisk også på et sportcenter på den sydlige del af øen; Playitas.
Når vi har sat os i flyet på den 5-5½ timers lange tur har det dog ikke været udsigten til aktiv sportsferie, der har trukket – men i stedet sol, afslapning og muligheden for at få rørt sig efter et mere improviseret og uforpligtende skema. Vi endte derfor på et lille hotel, Galera Beach, som ligger næsten helt ned til vandet i øens nordlige by Corralejo. Beliggenheden og udsigten udover Atlanterhavet mere en kompenserer for en kakerlak i ny og næ og lidt overmalet skimmel i loftet på hotelværelset. På trods af at hovederhvervet på de Kanariske øer er turisme hersker der en mere afslappet stemning end mange andre turistmål, jeg har besøgt. Måske er det årstiden eller måske er det bare den type mennesker, lokale som turister, der trækkes til området. Der var i alt fald plads til både englænderen som var røget på en formiddagsfadøl på strandcaféen og til franskmanden, der trak i våddragten så snart solen var stået op.
Her er masser af muligheder for aktiviteter – særligt vandaktiviteter ligger lige for. Selv var jeg kun i vandet for lidt svømmeture, men ellers var der masser af folk, der surfede, vindsurfede, kitesurfede, stod på paddleboard og roede i kajak. De to sidstnævnte aktiviteter er langt fra altid mulige – Furerteventura (navnet på øen skulle betyde “stærk blæst”) grundet den kraftige vind og imponerende bølger, som kan opleves mange dage.
Vi udnyttede det vulkanske terræn i indlandet til nogle udfordrende vandreture. Ved første øjekast virker landskabet ganske goldt. Hverken plante- eller dyrelivet er særligt varieret. Der er dog en masse stier, som snor sig omkring og op på mange af de for længst udslukne vulkaner, og turene byder på fantastiske udsigter, og mulighed for interaktioner med kloge ravne og nysgerrige jordegern. Udover, at der var andre, som vandrede i områderne var der også folk, der udnyttede stierne til trail-runs og sågar mountainbike-ture (sidstnævnte dog ikke på vulkanerne). Med ture langs nordkysten forbi de lokales ‘surferskjul’ er det efter min mening ikke et problem at få 2 uger til at gå med at afsøge lokalområdet til fods. Desuden kan man leje cykel/bil eller tage bussen for en tur mod vest til El Cotillo for at afsøge nye områder.
Vi fik masser af kilometer i benene i løbet af de 2 uger. Gåturene blev suppleret af jævnlige løbeture, som klimaet også passede perfekt til. Det svarer til en god varm sommerdag i Danmark, blot med lidt mere vind. Med sin spartanske indretning var hotellets faciliteter ikke noget der indbød til aktiviteter. Der var knapt plads til 2 personer i poolen – men med 1 minuts gang til en nærliggende bugt var der ikke nogen undskyldning for ikke at kunne tage en lille svømmetur. Med i kufferten havde jeg også medbragt træningselastikker og en tilhørende stang til lidt styrketræning. Lidt yoga med badehåndklæder som improviserede underlag kunne også lade sig gøre.
Så alt i alt en super tur, der gav mulighed for at slippe lidt væk fra hverdagen, slappe af og samtidig være aktiv.
Leave a Reply