Mit blodtryk…

Sidste efterår kom jeg i tanker om, at det var længe siden jeg sidst havde målt mit blodtryk. Forhøjet blodtryk kaldes ind imellem for den stille dræber da det er en lidelse, der ofte ikke giver tydelige symptomer, men samtidig øger risikoen for udvikling af hjerte-kar-sygdomme.

Da jeg hev blodtryksapparatet frem og klaskede manchetten på armen blev jeg en smule alarmeret over at jeg fik målinger, som lå væsentligt over, hvad der har været normalt for mig. Jeg har tidligere fået målt blodtrykket ved lægen i forbindelse med anden undersøgelse – hvor blodtrykket også blev målt som højt. Men efter at være blevet sendt hjem med et skema, hvor hjemmeblodtrykket skulle måles over 3 dage, har det ligget helt normalt. Min nuværende læge bruger slet ikke krudt på at måle blodtryk i sin konsultation pga. den “konsultations-effekt” et lægebesøg kan have på kroppen.

Efter at have taget et par målinger, hvor mit blodtryk eksempelvis lå omkring 140/95 begyndte jeg at tracke det regelmæssigt og fandt, at det kunne variere en del – ind imellem med målinger på helt op til 160/100. Efter nogle dage fandt jeg dog, at det nok var en god idé at forsøge at finde nogle sammenlignelige forhold at foretage mine målinger. Eksempelvis anbefales det generelt at man sidder afslappet, uden forstyrrende elementer omkring sig, i mindst 5 minutter inden målingen foretages. Selv under mere ‘ordnede’ forhold var særligt mit diastoliske blodtryk (den lave værdi) i den høje ende.

Derfor bookede jeg en lægetid. Datoen for konsultation lå imidlertid mere end en måned frem i tiden så jeg besluttede mig for at se om der var noget jeg selv kunne gøre for at pynte på tallene i håb om at det kunne undgås at blodtrykssænkende medicin skulle komme på tale.

 

WHO’s Guidelines

I WHO’s guidelines fra 1991 kan forhøjet blodtryk inddeles i forskellige grader:

Blodtryk	Systolisk (mm Hg)	Diastolisk (mm Hg)	Anbefalet tiltag
Optimalt	<120	<80	Ingen (et blodtryk på <100/<60 kan dog være symptom på anden sygdom)
Normalt	<130	<85	Ingen
Højt normalt	130-139	85-89	Livsstilsændringer
Mildt forhøjet	140-159	90-99	Livsstilsændringer og evt. medicin
Moderat forhøjet	160-179	100-109	Medicin + livsstilsændringer
Svært forhøjet	>180	>110	Akut indlæggelse

Jeg har ikke haft held med at finde yderligere henvisninger til ovenstående værdier i noget opdateret materiale på WHO’s hjemmeside, blot en henvisning til at meget højt blodtryk >180/>120 kan forårsage mærkbare symptomer, der inkluderer hovedpine, brystsmerter, svimmelhed, vejrtrækningsproblemer, kvalme, opkast, synsforstyrrelser, susen for ørerne, forvirring, angst, næseblod og uregelmæssig hjerterytme.

WHO har dog ganske klare retningslinjer for hvorledes man naturligt kan forsøge at sænke sit blodtryk ved livsstilsinterventioner:

• Sund kost med et lavt saltindhold
• Vægttab
• Fysisk aktivitet
• Ingen rygning

I forhold til min egen situation stregede jeg i første omgang mere eller mindre de tre sidste punkter som interventionsmuligheder. Jeg er ikke overvægtig, jeg motionerer meget og jeg ryger ikke. Så kosten var det første jeg begyndte at kigge på.

 

Kost

WHO’s retningslinjer for en blodtryksvenlig kost er en smule diffus: Spis sundt med flere grøntsager og frugter samt indtag mindre salt (<2 gram om dagen). Undlad desuden fødevarer med et højt indhold af mættet fedt. Drik maksimalt en genstand alkohol om dagen for kvinder/to genstande for mænd.

Et konsordium af ernæringseksperter udviklede i 1990’erne en kostplan, der skulle have en positiv virkning på blodtrykket. Den kaldes populært for DASH diæten, hvor DASH står for Dietary Approaches to Stop Hypertension.

 

 

Jeg havde nok været inde i en vane med lidt for meget slik og kage i hverdagen den seneste tid. Så det var førstevalget i forhold til at justere på kosten. Og når der så kom slik i skålen sørgede jeg for at undgå lakrids, der kan have en kedelig indvirkning på blodtrykket (lakrids indeholder glycyrrhizinsyre, der kan øge kroppens udskillelse af kalium, og forrykke saltbalancen). Jeg er ikke typen der øser salt på maden, men jeg fik lidt mere fokus på at forsøge at undgå forarbejdede fødevarer med et højt saltindhold. Der begyndte også at komme lidt mere fisk på tallerkenen, og med lidt større regelmæssighed huskede jeg indtage lidt valnødder, pistacienødder og mandler. Havregrøden, som havde været ude i et stykke tid blev nu også et fast indslag til morgen i hverdagene. Fødevarer med et højt indhold af nitrat skulle også have en positiv indvirkning på blodtrykket: rødbeder, spinat og rucola. Det fokuserede jeg nok ikke så meget på, men mere generelt på at øge mit indtag af frugt og grønt, der også bidrager med kalium ift. saltbalancen. Særligt bananer kom på banen.

 

Kosttilskud

Jeg kunne naturligvis ikke lade være med at se om der var nogle koststilskud, der kunne hjælpe til at skære et hjørne eller to i forhold til at justere lidt på blodtrykket. Jeg får generelt en del hvidløg igennem min kærestes kokkerier, men for en god ordens skyld købte jeg også nogle tabletter til at supplere med. Søgninger på internettet fik mig også i nogle retninger, jeg ikke ellers ville have afsøgt. Jeg faldt over en klinik, der tilbyder genestiske tests, som gjorde opmærksom på at forhøjet blodtryk kunne have en genetisk forklaring – bl.a. i form at en genvariation i genet MTHFR, hvilket kan lede til høje niveauer af homocystein. Et indtag af trimethylglycin (TMG) skulle kunne modvirke det. Jeg har ikke fået lavet en genetisk test, men da TMG-pulver var ganske billigt at købe på nettet, forsøgte jeg mig med det.  Min overordnede konklusion er dog at jeg ikke har set en mærkbar effekt. TMG har dog muligvis andre positive effekter, som jeg regner med at skrive om i et fremtidigt indlæg.

 

Stress

Noget som helt sikkert har betydning for blodtrykket er både akut og kronisk stress. Der er ingen tvivl om at jeg har følte mig mere stresset på arbejde i tiden op til, at jeg bemærkede, at mit blodtryk var højere end førhen.

Jeg har altid tænkt at det må være nederen at ens arbejde skulle kunne være årsag til at man bliver syg. I min branche er den største risikofaktor i denne sammenhæng (udover at det er et ret stillesiddende arbejde) netop stress. Jeg har pt en langsigtet plan, som jeg mener vil kunne fjerne en hel del af hverdagens arbejdsstress. Men den træder først i kraft om et par år.

For at få indtryk af om det kunne være arbejdspresset, der også pressede mit blodtryk, så tog jeg blodtryksapparatet med på 14-dages juleferie på Fuerteventura. Sagen var bare den, at ved at tage på ferie pillede jeg også ved andre parametre: jeg fik mere søvn, og det gode vejr inspirerede mig til at begynde at løbe igen.

I forhold til målinger af blodtrykket, så blev det systoliske blodtryk nok en smule lavere, mens det diastoliske blodtryk generelt stadig var i den høje ende. Jeg noterede mig dog, at det kunne svinge en del.

 

Søvn

I forhold til at afstresse og lade op er søvn virkelig vigtig. Generelt møder jeg tidligt på arbejde, og da jeg pendler rimeligt lang, skal jeg så rigtigt tidlig op om morgenen. Det har resulteret i at min nattesøvn ofte har været på 5-6 timer, hvilket er for lidt for mig. Den senere tid har jeg forsøgt at gå tidligere i seng, og læse lidt i en bog frem for skærmtid i tiden inden jeg skal sove. Jeg har allieret mig med mit Garmin ur, der kan tracke søvntid og HRV (heart rate variability). Det gør det faktisk ganske hæderligt, og jeg kan for det meste bruge det til at validere en målsætning om, at jeg får tættere på 7 timers søvn frem for blot 5 timer.

Selvom jeg tror på at på sigt så vil en stabil nattesøvn have positiv indvirkning på min sundhed inklusive blodtryk, så fik jeg faktisk eksempler på at mit blodtryk var væsentligt lavere end normalt dagen efter en rigtig skidt nattesøvn. It’s complicated.

 

Motion

Motion på recept (af Bente Klarlund) nævner også at hvad angår træning så virker både konditionstræning og styrketræning på at sænke blodtrykket. Varigheden spiller en større rolle end intensiteten af træningen.

Et nyligt videnskabeligt studie forsøgte at klarlægge hvilken type træning, der havde den bedste effekt på at sænke blodtrykket ved at sammenligne resultaterne fra en række kliniske forsøg. De fandt frem til, at generelt fra isometrisk træning det bedste valg, dog med en parentes om at løb faktisk var bedst, hvis man isoleret kiggede på sænkning af det diastoliske blodtryk.

Ovennævnte studie gjorde faktisk at jeg kastede mig over et lille isometrisk træningsprogram, som jeg udøver flere gange om ugen. Det tager ca 10 minutter, og jeg er så glad for det, at jeg har tænkt mig at fortsætte med det selvom jeg er usikker på om det har nogen yderligere effekt på mit blodtryk. Faktum er, at jeg lægger en del timer om ugen i at motionere, og rammer nok hver uge den øvre grænse for, hvad der kan give en positiv effekt på blodtrykket.

Jeg har haft en lidt spøjs oplevelse i forhold til styrketræning og mit blodtryk. Nogle dage hvor jeg målte et forhøjet blodtryk kunne jeg gå ind i mit motionsrum og lave 3 sæt bænkpres til udtrætning, og umiddelbart bagefter måle et helt normalt blodtryk. Dette er måske ikke så odiøst, da arterierne, der skal forsyne de arbejdende muskler udvides under træningen. Det interessante var, at nogle gange holdt effekten ved i timer efter træningspasset. Sjovt nok virkede det ikke på samme måde når jeg trænede ben eller biceps.

Derudover er der måske en lille trøst at hente i Bente Klarlunds Motion på recept; i kapitlet om forhøjet blodtryk viser en af graferne at risikoen for at dø, hvis man har forhøjet blodtryk men høj kondition er nærmest på niveau personer med lav kondition og normalt blodtryk.

 

Lægekonsultation

Da jeg ikke syntes, at mit blodtryk for alvor rykkede sig, holdt jeg fast i min lægetid for at få det italesat. Da jeg nævnte for lægen, at jeg nok mest havde issues med det diastoliske blodtryk, sagde hun at det var ganske typisk for en stressrelateret påvirkning af blodtrykket.

Hun sagde igen klart og tydeligt, at man meget ofte ikke kunne regne med det blodtryk, som blev målt i konsultationen, så jeg blev sendt hjem med anvisninger om at tage et hjemmeblodtryk, som skulle udfyldes i et anvist skema og returneres over nettet.

Lægen gav mig nogle instruktioner, som var lidt anderledes end de jeg havde fulgt hidtil:

• Blodtryk måles 2 gange dagligt i 3 dage, om morgenen (kort efter jeg er stået op) og om aftenen (inden aftensmad)
• Inden måling skal jeg sidde i hvile i 15 minutter, uden forstyrrende elementer i nærheden (som fx mobil, TV eller snak med andre)
• Der tages tre umiddelbart på hinanden følgende målinger. Hvis nogle af målingerne afviger mere end 10 point fra de andre i systole eller 5 point i diastole tages en ekstra måling.

Da målingerne var indtastet i skemaet blev der beregnet gennemsnit af systole og diastole, samt vist udsving i en samlet opgørelse, og alle data røg videre til lægen. En lille interessant ting ved skemaet er at det kun er målingerne fra de 2 sidste dage, der indgår i beregningerne, førstedagen kasseres. Det skyldes, ifølge lægen, at ligesom at et konsultations-blodtryk ofte er væsentligt højere end et hjemmeblodtryk, så kan kroppen også komme lidt i ‘beredskab’ ved den første af hjemmemålingerne. Og ganske rigtigt; selvom jeg efterhånden havde taget mit blodtryk rimeligt regelmæssigt på det seneste, så var mine målinger fra førstedagen højere end de to næste. En klar indikation af, at blodtrykket er en følsom indikator for både fysiske og psykiske påvirkninger.

Det jeg endte med at indrapportere var et gennemsnitligt blodtryk på 122/85.

Ved efterfølgende konsultation fik jeg at vide, at det blodtryk kunne jeg godt opfatte som normalt, når jeg ikke lider af diabetes eller lignende. Lægen viste mig et lille skema, hun havde liggende og pegede på et lille gult kvadrat, hvor jeg placerede mig ud fra oplysninger om alder, kolesteroltal, blodtryk og det faktum at jeg ikke lider af diabetes.  Hun sagde, at en mand i min alder kunne nærmest ikke komme i den grønne kategori, mens den gullige nuance mit felt havde, var så godt som jeg ville kunne forvente. Farverne gik fra grønlige (laveste risiko for hjerte-kar-sygdomme), over gule og orange til røde farver (højeste risiko) – formentlig en grafisk afbildning af den såkaldte SCORE algoritme for risiko for kardiovaskulære issues. SCORE står for Systematic Coronary Risk Evaluation.

Det, der også kom ud af konsultationen hos lægen var, at vi fremadrettet aftalte et årligt service-tjek med blod- og urinprøve og blodtryksskema. Det skal nævnes, at denne servicepakke som standard ikke indeholder PSA-test (screening for prostatakræft) og måling af testosteron. Og jeg kunne ikke overtale min læge til at måle testosteron, så længe jeg ikke udviser kliniske tegn på hypogonadisme. Ikke desto mindre er det efter min mening rigtigt fornuftigt at blive fulgt regelmæssigt når man har rundet de 50. Udover forhøjet blodtryk kan ting som forhøjet kolesterol, prædiabetes samt issues med lever- eller nyrefunktion opdages og adresseres på et tidligt tidspunkt.

Og ganske interessant; når jeg af nysgerrighed har målt mit blodtryk her for nylig (efter at have siddet og hvilet i blot 5 minutter) er der ikke noget at udsætte på mit blodtryk. Måske er blodtrykket så følsomt, at bare det at slippe bekymringen om det forhøjede blodtryk, har lettet på det. Det kan også skyldes at min hverdag stresser mig mindre for tiden eller det kan være nogle af alle de tiltag jeg har væltet ned over mig selv rent faktisk virker. Det kan jeg ikke sige endnu, men jeg forsøger stadig at skrue lidt på nogle af de ting jeg selv kan ændre på. Jeg mistænker lidt at den vigtigste parameter for mit vedkommende er ‘dagligdagsstress’.