Ratioen mellem vægt og højde benyttes som et mål for at estimere om man er normalvægtig eller overvægtig. For nogle personer vil BMI-værdien være misvisende, fx hvis man er atletisk bygget med stor muskelmasse. Men som statistisk redskab er BMI stadig anvendeligt som en parameter til at estimere sundhedstilstanden i befolkningsgrupper. Et af de seneste eksempler er fra The Nordic Monitoring System’s undersøgelse af den nordiske befolknings helbredstilstand.
BMI måles ud fra formlen:
- BMI = vægt / højde2 (hvor vægt angives i kg og højde angives i meter)
Da formlen oprindeligt blev udformet i 1800-tallet, af Adolphe Quetelet, var det for at kunne redegøre for det gennemsnitlige menneske. Det var først i 1970’erne at det blev opdaget, at indekset gav mening i sammenhæng med overvægt. BMI var en simpel udregning, som kunne give fx en praktiserende læge et fingerpeg om mulig overvægt i relation til sygdom allerede inden direkte patientkontakt. Der kunne nemlig findes en sammenhæng mellem en høj BMI og helbredsproblemer, da en høj BMI ofte reflekterer for meget fedt på kroppen. Men også en lav BMI reflekterer potentielle sundhedsmæssige problemer.
The National Institutes of Health (NIH) har foretaget følgende inddeling i BMI grupper:
- Undervægtig: BMI <18.5
- Normalvægtig: BMI 18.5 – 24.9
- Overvægtig: BMI 25.0 – 29.9
- Fed: BMI ≥30
Som det ses af ovenstående kurve er der en stigning i risikoen for at dø hvis BMI ligger under 20 og hvis den overstiger 25. Stigningen er moderat i for værdier på 25-30, men bliver markant når tallet nærmer sig og overstiger 30. Særligt for mænd stiger risikoen for død drastisk når BMI indikerer svær fedme.
Der skal dog tages højde for, at der ikke er en ensartet sammenhæng mellem BMI og sygdom/død for alle aldersgrupper. Der findes videnskabelige arbejder, som konkluderer, at der fx for ældre som er >70 år ikke er livsforlængende egenskaber ved at tabe sig fra et BMI på >25-30, til niveauet for normalvægtige. Som ældre skal man også være opmærksom på en øget helbredsrisiko ved at være undervægtig.
Så hvis man er ældre, med lidt ekstra på sidebenene er det formentlig fornuftigst at fokusere på en sund livsførelse, hvor der tænkes over kost og motion. Det at tabe sig skal her kun være målet af kosmetiske årsager.
Kilde:
Biology of Aging. Roger B. McDonald. Garland Science 2014
Leave a Reply