Slidgigt

En folkesygdom

Over 300.000 danskere har fået stillet diagnosen slidgigt (artrose), men det estimeres, at op mod 500.000 lider af sygdommen – så man kan roligt sige, at der er tale om en folkesygdom. Det svarer til at hver anden over 40 år, og stort set alle over 60 år har slidgigt i et eller flere led.

Symptomer

De led som især er i farezonen er knæ-, hofte-, lænd-, nakke-, storetå- og tommelfingerled, men de fleste led kan rammes. Symptomerne på slidgigt omfatter knasen eller skurren i leddet, stivhed og ømhed, der i sværere tilfælde kan blive til så store smerter, at det hæmmer mobiliteten. Der kan opstå betændelse i leddet så det hæver op. Symptomerne kan variere fra dag til dag. Stivhed kan ofte opleves værst når leddet har været i ro i længere tid, og forsvinde når det er varmet op. Ved fysisk aktivitet, der belaster leddet, kan smerterne opleves når leddet atter får ro. Der er ikke altid sammenhæng mellem méngraden og oplevelsen af smerter ved sygdommen.

Årsager

I kroppens led er knoglerne beklædt med ledbrusk, der hæmmer at knoglen skurrer mod den modstående knogle under bevægelse. Leddet er pakket ind i en ledkapsel, og ledhulen mellem de to ledbruske indeholder ledvæske, som er med til at ‘smøre’ leddet. Ved opståen af slidgigt ses først og fremmest, forandringer i den beskyttende ledbrusk. Til at begynde med ændrer overfladen sig fra at være ensartet glat til at blive ujævn, flosset. Brusken begynder at blive nedbrudt så det beskyttende lag bliver tyndere, og kan ende med at knoglerne kommer i direkte kontakt med hinanden. I moderate til svære tilfælde begynder knoglen også at undergå deformering.

Slidgigt kan til en vis grad opfattes som en normalfysiologisk konsekvens af aldring, da brusken ikke har særlig høj regenerationsevne. Der er dog forskellige faktorer, der kan fremme udviklingen af slidgigt, både arvelige, og miljømæssige. Ensartede gentagede bevægelser i forbindelse med arbejde eller sportsudøvelse på højt plan, der kan give vedvarende belastning af bestemte led kan fremme sygdommen. Overvægt fremmer udviklingen af slidgigt, både ved en direkte øget belastning af leddene, og indirekte, formentlig ved en hormonel påvirkning fra fedtvævet. Fysisk inaktivitet er også en risikofaktor, da svage muskler kan virke destabiliserende på leddene. Tidligere opståede skader i et led, såsom knoglebrud, ledbånds- eller meniskskader kan destabilisere og øge risikoen for senere slidgigt i leddet.

Behandling

Som det er i dag kan slidgigt ikke kureres, men blot behandles. Den rette behandling kan mindske hvor hurtigt sygdommen forværres. Vægttab og korrekt træning kan mindske den direkte belastning i selve leddet. Sund og varieret kost anbefales for at holde leddene sunde. Visse kosttilskud kan muligvis have en lindrende effekt. Præparater, der indeholder glucosaminsulfat og/eller chondroitinsulfat har i nogle forsøg vist at have en vis effekt på symptomer. De to stoffer forekommer naturligt i brusken. For præparater, der indeholder f.eks. ingefær, omega-3 fedtsyrer eller høje doser af visse vitaminer (A, C eller E) er der ikke påvist en klar effekt i videnskabelige studier.

De lægemidler, der kan anbefales er fortrinsvist smertestillende midler og efter behov betændelseshæmmende midler.

Blandt andet i USA er muligheden for stamcelleterapi ved at blive testet. Her udvindes mesenchymale stamceller fra patienten selv, som herefter transplanteres til leddet.

Hvis sygdommen udvikler sig så smerterne er vedvarende voldsomme med hæmning af bevægeligheden kan det komme på tale at få udskiftet hoften eller knæet med et kunstigt.

 

Det anbefales at gå til lægen ved mistanke om at man har fået slidgigt, så den mest hensigtsmæssige behandling kan iværksættes.

 

---

Kilder:

Slidgigt – artrose – årsager, symptomer og behandling (+ relaterede interne links). Gigtforeningen. 27-04.2016

Karin Kaas. 700.000 lider af gigt. netdokter.dk. 08.08.2008

Outcomes Data of Adipose Stem Cells to Treat Osteoarthritis. StemGenex. ClinicalTrials.gov

Osteoarthritis. Wikipedia. 13.01.2017