Mine knæ

For en del år tilbage kom jeg til skade med mit venstre knæ. Det var delvist selvforskyldt. Jeg var begyndt at træne mixed martial arts i en lokal klub, og deltog jævnligt i at ’rulle’ efter træning i forskellige teknikker ved gulvkamp, dvs. kamp hvor modstanderen er væltet ned på jorden/gulvet. At ’rulle’ svarer lidt til let sparring i boksning, hvor man tester teknikker mod hinanden uden at give den fuld skrald, bare med fokus på gulvteknikker. Den aften, hvor jeg kom til skade rullede jeg med en anden nybegynder, som dog syntes at han var lidt mere end det da han havde trænet Jiu Jitsu i en anden klub. På trods af det, havde han tendens til at misse pointen i at vores grappling session var en udveksling af teknikker i et flow, hvor det ikke gjaldt om at uskadeliggøre hinanden undervejs. Eller… vi havde i alt fald ikke helt forventningsafstemt vores ’opgør’ for midt i rullet fik han mulighed for at udføre en såkaldt knee-bar teknik, som jeg valgte ikke at gøre modstand på i forventning om at han blot markerede teknikken, så vi kunne køre videre derfra. I stedet valgte han at køre teknikken igennem gå godt han evnede, og som jeg godtroende havde givet ham mulighed for. Resultatet var en akut brændende fornemmelse i højre side af mit venstre knæ.

Da hævelsen forsvandt troede jeg, at mit knæ stille og roligt ville komme på plads igen. Men den brændende fornemmelse kom igen ved forskellige typer aktiviteter, som løb og svømning. Jeg kunne godt bevæge mig og genoptage kampsport-træning (og sørgede fremover for at udnytte min styrefordel over for min førnævnte ’træningskammerat’ så han ikke længere fik lov til at trække i mine ben eller arme). Jeg fik endda en racercykel i fødselsdagsgave, så jeg kunne kompensere for at jeg ikke rigtig kunne løbe længere. Ind imellem låste knæet dog selv når jeg cyklede, så situationen var lidt uholdbar.

Det var min menisk, der hang i laser, så jeg endte med at få en operation, hvor 2/3 af menisken i højre side af knæet blev klippet af. Jeg erindrer ikke præcis, hvor lang tid der gik før jeg fik at vide at nu kunne jeg godt begynde at løbe igen, men husker at jeg blev overrasket over at det var ret tidligt efter operationen, jeg tror det var inden for 3 måneder. Ved en opfølgende konsultation sagde ortopædkirurgen sagde også at jeg kunne lave alle de aktiviteter, jeg ville efter omkring 4 måneder. Han sagde også at der var en øget risiko for at jeg ville udvikle slidgigt tidligere i mit venstre knæ pga. den reducerede menisk, men at det skulle ikke afholde mig fra at være aktiv – tværtimod.

Så det har jeg haft i baghovedet fremadrettet.

Nu, alle de år efter, er jeg begyndt at kunne mærke mine knæ. Det er nok ikke overraskende, da jeg for længst er fyldt 50, og mens jeg har gjort mit for at styrke muskler omkring og bevægeligheden i knæleddene så har ’hængslerne’ så har tidens tand medført noget slitage på ’hænglserne’. Og så er der jo den menisk, jeg fik fjernet.

Spøjst nok er det ikke venstre knæ, men det højre, jeg mærker mest til. Måske har jeg ubevidst kompenseret efter min knæskade, eller også skyldes det noget andet… en ubalance i hoften eller at mit højre knæ blot er lidt svagere end det venstre. Til fodbold er jeg venstrebenet, og jeg har lidt bedre balance og generelt lidt større styrke i det venstre ben.

Jeg har altid kunnet sidde i i knælende stilling på hælene uden problemer, også i længere tid. Nu, over de seneste par måneder, kan jeg mærke ubehag i højre knæ efter kort tid i denne stilling. Det føles faktisk som om der er en smule inflammation i knæet når jeg udfordrer det en smule på denne måde.

Jeg har faktisk holdt noget igen med løb i det seneste halve år, og er spændt på om knæproblemerne ligefrem vil blusse op hvis jeg begynder at løbe jævnligt igen.

Er det en tilstand som jeg fremadrettet må acceptere som en del af den aldrende krop, eller er der faktisk noget jeg kan gøre for at revertere denne tilstand?

Det vil jeg teste over de næste par måneder, ved at justere på et par parametre.

Træning: Tidligere udførte jeg jævnligt øvelser anbefalet af kneesovertoesguy – bl.a. at gå baglæns og reverse nordic curls. Det har jeg ikke gjort de seneste måneder. Disse øvelse skal på banen igen.

Kost: Jeg indtager et kosttilskud, der indeholder glucosaminsulfat og chondroitinsulfat, som i nogle videnskabelige studier har vist en effekt ift. symptomer på slidgigt i knæet. Tidligere indtog jeg også præparater med hyaluronan (hyaluronsyre), omega 3 fedtsyrer og ingefær, men det stoppede jeg med for et godt stykke tid siden til fordel for andre. Den bedst dokumenterede virkning af hyaluronan ift. slidgigt er indsprøjtninger direkte i leddet (hyaluronan forekommer naturligt i både ledbrusk og ledvæsken og har bl.a. en smørende effekt. Hverken kosttilskud med hyaluronan, omega 3 fedtsyrer, ingefær eller gurkemeje nævnes af Gigtforeningen som valide midler til lindring af symptomer på slidgigt. Og selvom det bliver kasuistisk snarere end videnskabeligt lødigt, så vælger jeg at give det et go.

Jeg vender tilbage med en opdatering på mine knæ om 3-4 måneder – enten, som en opdatering af dette indlæg, eller i et helt separat indlæg.