Skift til sund kost i 40’erne og lev længere

Det er ingen nyhed, at et af fundamenterne for et sundt helbred og et langt liv er kosten.

Det debatteres dog stadig hvad en sund kost egentlig er – og hvor meget ekstra man egentlig sparer op på ‘livskontoen’ ved at fokusere på sunde fødevarer frem for de usunde.

Et nyligt studie har forsøgt at komme lidt nærmere et svar på dette.

Et hold forskere har dykket ned i data fra UK Biobank, der indeholder forskellige helbredsoplysninger på omkring en halv million briter. I deres studie kiggede de på data for >450.000 deltagere, med fokus på at undersøge langtidsseffekten af at ændre sin kostplan fra en usund til en sund kost.

En markant observation var, at de der i 40’erne udskiftede usunde kostvaner med sunde kunne forvente at leve omkring 10 år længere end de, som fortsatte ad den usunde vej. Dette gjorde sig gældende for både kvinder og mænd. Hvis man gik fra en gennemsnitskost til sunde kostvaner var resultatet dog knapt så opsigtsvækkende: omkring 3 år ekstra.

Figur fra artiklen af Fadness & co. Tabellen er en smule kompliceret, men illustrerer nogle af de fødevarer, som blev benyttet til at skelne usund kost fra sund kost. Kostemnerne vises som inddeling i hazard-ratios for 5 grupper gående fra det laveste indtag (referencegruppen, Q1) til det højeste indtag (Q5). Felter markeret med rødt definerer det usundeste niveau for indtag af den pågældende fødevare, mens grønne felter markerer det sundeste indtag. Fx er der en klar sundhedsmæssig forskel på at indtage en lav mængde forarbejdet kød (Meat, processed) i forhold til en stor mængde. Fra Fadness et al , fra nature food 2023.

Definitionen på sunde og usunde kostvaner blev foretaget på baggrund af inddeling af fødevarer i forhold til såkaldte hazard-ratios ved indtag i lav vs høj mængde, hvilket fremgår af ovenstående figur. Her kan det bl.a. ses at den gruppe der indtog de største mængder af sukkersødede drikke og forarbejdet kød var forbundet med væsentlig højere dødelighed end den gruppe der indtog mindst af disse fødevarer.

Forfatterne kategoriserede således usunde kostvaner med et lavt indtag af fuldkorn, grøntsager, frugter, nødder, bælgfrugter, fisk, mælkeprodukter og hvidt kød, men et højt indtag af forabejdet kød, æg, raffinerede kornprodukter og sukkersødede drikke. De sunde kostvaner omfattede et moderat indtag af fuldkorn, frugt fisk og hvidt kød, et højt indtag af mælkeprodukter, grøntsager, nødder og bælgfrugter, et relativt lavt indtag af rødt kød, æg og sukkersødede drikke samt et lavt indtag af forarbejdet kød og raffinerede kornprodukter.

Der blev også kigget på effekten af at skifte fra usunde kostvaner til en kostplan, der overholder anbefalingerne under den britiske pendent til de danske kostråd; The Eatwell Guide. Dette gav en forventet forøgelse af livslængden på omkring 8½-9 år (afhængigt af om man er mand eller kvinde), hvis kostændringen blev foretaget i fyrrerne. Grunden til at det er værd at nævne er, at der ikke er så stor forskel på de britske og de danske kostråd.

I øvrigt var der også en lille effekt selvom man skiftede væk fra de usunde kostvaner senere i livet; som 70-årig: omkring 5 år for de sundeste kostvaner og ca. 4 år hvis man begyndte at følge den britiske kostguide.

Alt dette skal naturligvis tages med et gran salt. Forskerne pointerer selv at der er tale om at data er korrelative, de siger ikke nødvendigvis at der er en direkte årsagssammenhæng. Det er dog nok ikke overraskende at se at særligt forabejdet kød og sukkersødede drikkevarer endnu en gang springer i øjnene som dårlige valg medmindre det holdes til et minimum. Og selvom fuldkorn og bælgfrugter er ildeset i visse moderne kostplaner peger pilen her på, at det er bedre at inddrage dem i kostplanen end at undlade – ligesom foreskrevet i de danske kostråd.