I 2012 producerede BBC et program (The Men Who Made Us Fat), hvor journalist Jacques Peretti forsøgte at afdækkede nogle af årsagerne til at befolkningen i den vestlige verden bliver federe og federe. Det omfattede et besøg i USA. Her var det sukker, der blev udråbt som skurken i denne sammenhæng – eller egentlig snarere de snarrådige entreprenører inden for fødevareindustrien, der forstod at udnytte muligheden for at raffinere et sukkerprodukt fra overskudsproduktionen af majs, og hælde det i alt fra cola til pastasovs. Der blev fokuseret på netop den type sukker, der kan produceres billigere end almindeligt sukker fra sukkerroer og sukkerrør, nemlig High Fructose Corn Syrup (HFCS).
Brugen af HFCS bliver mindre restriktiv i EU fra 2017
Et par år senere var der en del skriverier i de danske medier, om vi snart ville få amerikanske tilstande i Danmark, da det i EU blev besluttet at HFCS fra 2017 ikke længere skulle være underlagt kvotebegrænsning.
Bekymringen gik især på om hvorvidt HFCS er mere skadelig end almindeligt sukker pga. indholdet af fruktose. Til forskel fra glukose kan fruktose ikke nedbrydes af celler generelt efter det er optaget fra tarmen og når til blodbanen – det omsættes kun i leveren.
Der findes forskellige former for HFCS, hvor HFCS 55 er den mest anvendte og består af 55% fruktose i tørvægt (der forekommer også HFCS 42 of HFCS 65). Til sammenligning består almindeligt sukker, sukrose, af glukose og fruktose som disakkarider (hvor de to molekyler er bundet til hinanden) i forholdet 1:1 – altså 50% fruktose.
Effekten af HFCS på forsøgsdyr
Der er altså ikke særlig stor forskel på indtagelsen af mængden af fruktose, hvis HFCS erstatter sukrose. Alligevel er der nogle som har holdt på at indtagelse af HFCS er mere skadelig end sukrose. For at illustrere HFCS’s potentielle skadelighed for helbredet henvises ofte til nogle data fra rotteforsøg, der blev udgivet i 2010. Her blev det konkluderet, at rotter på en kost, der inkluderede HFCS tog mere på og lagrede mere fedt i kroppen end kontrolrotter.
Der var dog nogle modstridende data i forsøgssættet, der gør at resultaterne bør tolkes med forsigtighed. Fx tog rotterne mindre på i Experiment 1 når de havde 24-timers adgang til HFCS ifht. 12-timers adgang, men det omvendte i Experiment 2. Desuden sås det, at det forsøg hvor der blev sammenlignet med indtagelse af sukrose (almindeligt sukker), var der ingen signifikant forskel mellem grupperne. Så data fra dette forsøg viste altså ikke, at HFCS er værre end almindeligt sukker.
Et senere forsøg, fra 2015, udført på mus, viste heller ingen forskel på hvor meget musene tog på når de fik en kost med sukrose i forhold til en kost med fruktose:glukose 1:1 på monomer form svarende til den måde det forekommer i HFCS. Forsøget stoppede dog ikke her. Efter en 40 ugers periode på de respektive sukkerdiæter blev musene blandet i samme indelukke, så de kunne konkurrere om territorier mm. For hanmus fandtes ingen markante forskelle (om noget klarede ‘sucrose-musene’ sig lidt dårligere), men for hunmus var dødeligheden væsentlig højere (ca. 2x højere) for de som forinden havde været på den HFCS-lignende diæt. Initialt havde de samme mus en nedsat hyppighed for reproduktion (omkring 26%), hvilket kunne tolkes som, at de var svagere end deres konkurrenter, der havde indtaget en sukrose-holdig diæt.
Data fra endnu et rotteforsøg (på hunrotter) blev publiceret i 2016. Her sammenlignedes effekten af, at drikkevandet indeholdt enten rent vand, sukrose, HFCS eller fruktose. I testperioden tog alle rotter lige meget på, men det var de HFCS-behandlede rotter, som skilte sig ud, ved at have det markant højeste niveau af totalfedt og triglycerider i leveren. Dette kunne også ses, når musenes lever blev studeret under et mikroskop. For alle sukkertypernes vedkommende kunne der dog konstateres et forhøjet niveau i blodet af triglycerider og LDL (lav densitet cholesterol).
HFCS og sukker i vores fødevarer
Som altid skal man være varsom med at overføre observationer på forsøgsdyr direkte til mennesker. Men i det mindste giver nogle af forsøgene på mus og rotter en grund til at overveje om HFCS rent faktisk har større skadelige effekter end almindeligt sukker, også selvom den fysiologiske forklaring ikke ligger lige for.
Som det er nu er der dog ingen håndfaste beviser for at HFCS frem for almindeligt sukker (sukrose)generelt har en direkte skyld i vestens fedmeepidemi.
Den største fare ved HFCS er måske dog i virkeligheden, at det potentielt er billigere og det er lettere at håndtere og have med at gøre ved fremstilling af fødevarer (det krystalliserer ikke som almindeligt sukker), og derfor kan ende som ingrediens, hvor det ikke har hørt hjemme før. I USA har forbruget dog været på retræte de senere år, og måske producenterne i EU har dette i baghovedet.
Og ellers handler det først og fremmest om at være opmærksom på sit indtag af tilsat sukker i den daglige kost, hvilken type det end måtte være.
Kilder:
The Men Who made Us Fat. Jacques Peretti. BBC Two
High-fructose corn syrup causes characteristics of obesity in rats: increased body weight, body fat and triglyceride levels. Bocarsly ME, Powell ES, Avena NM, Hoebel BG. Pharmacol Biochem Behav. 2010 Nov;97(1):101-6. doi: 10.1016/j.pbb.2010.02.012
Compared to sucrose, previous consumption of fructose and glucose monosaccharides reduces survival and fitness of female mice. Ruff JS, Hugentobler SA, Suchy AK, Sosa MM, Tanner RE, Hite ME, Morrison LC, Gieng SH, Shigenaga MK, Potts WK. J Nutr. 2015 Mar;145(3):434-41. doi: 10.3945/jn.114.202531.
High-fructose corn syrup-55 consumption alters hepatic lipid metabolism and promotes triglyceride accumulation. Mock K, Lateef S, Benedito VA, Tou JC. J Nutr Biochem. 2017 Jan;39:32-39. doi: 10.1016/j.jnutbio.2016.09.010.
Leave a Reply